Kun en mindre del af den plast, der i dag indsamles, anvendes til produktion af nye produkter. Både på globalt-, europæisk- og nationalt niveau er der politiske ambitioner om at øge genanvendelse af plast. Men hvad skal der til for, at industrien vil bruge genanvendte råvarer? 

Siden lanceringen af regeringens første ressourcestrategi i 2013  har der været stærkt stigende fokus på genanvendelse af plast både i Danmark og EU. Indsamlings-, sorterings- og oparbejdningsteknologier til effektivt at sortere plasten i forskellige plasttyper og kvaliteter er tilgængelige. Alligevel er det kun en mindre del af plastprodukter, der får lov til at blive til noget mere end én gang. 

Design for recycling

Det er en velkendt udfordring, at designet af mange plastprodukter skaber problemer, når det kommer til genanvendelse. Sammenblandingen af forskellige plasttyper, plast i kombination med andre materialer der er svære at adskille, tilsætning af additiver og fyldstoffer mv. er problemstillinger, der skal håndteres i affaldsleddet, hvis der skal produceres regenerat (genanvendt plast) af en god kvalitet, der kan afsættes på markedet.

Her er der god hjælp at hente i ’design for recycling’ for de virksomheder, der vil indarbejde hensynet til genanvendelse i designfasen. Med mono-materialer/-produkter (baseret på én plasttype), let adskillelige materialer (designed for disassembly) og produkter, der ikke indeholder problematiske stoffer, vil det være lettere for ressourceindustrien at omsætte affald til råvarer af god kvalitet.

Design from recycling

Selv om ’design for recycling’ begynder at vinde indpas, vil der både nu og i fremtiden blive produceret store fraktioner af genanvendt plast i meget forskellige kvaliteter. Der er derfor også et stort behov for at udvikle hele feltet omkring ’design from recycling’. Hvad kan vi bruge forskellige fraktioner af den genanvendte plast til? Det gælder både det plastaffald, der kommer fra industrien og særligt husholdningsplasten. Hvis industrien skal anvende genanvendt plast i produktionen af nye eller eksisterende produkter, kræver det, at råvaren kan bruges; at man kan finde det rette match mellem råvare og produkt.

Brugernes perspektiv

Netop brugernes perspektiv var omdrejningspunkt for en temadag med titlen ’Recycling plastic - a user perspective’, som FORCE Technology havde arrangeret i forsommeren i samarbejde med Vestforbrænding. Her fortalte danske og udenlandske virksomheder om deres erfaringer med brugen af genanvendt plast i så forskellige produkter som bænke, dunke og kaffemaskiner.

Hvor virksomhedernes udgangspunkt og strategier i forhold til at bruge regenerat var forskellige, understregede flere vigtigheden af at komme i gang og få erfaring med introduktion af genanvendt plast. Det gælder både i forhold til råvarer, produktion, leverandører, kvalitetssikring og kunder. Den læring, virksomhederne havde opnået ved at kaste sig ud i det første projekt/produkt, har betydet, at de i dag står langt bedre rustet til at udnytte muligheder og håndtere udfordringer med genanvendt plast. 

En trinvis tilgang

Det gælder bl.a. hollandske Philips, der igangsatte det første projekt tilbage i 2010 og i dag anvender regenerat i flere af deres produkter som fx kaffemaskiner, strygejern og støvsugere. Senior Director Sustainability Eelco Smit fortalte om den rejse, Philips har været på og de erfaringer, de har høstet undervejs. Han gav på den baggrund forsamlingen følgende råd med på vejen, når man skal vælge produkt: 

  1. Skab et kvantitativt overblik over forbruget af plast i virksomheden (for at bestemme fokus)
  2. Fokuser på de polymertyper, der anvendes i større volumen i samfundet (pga. forsyningssikkerhed) 
  3. Fokuser på at anvende genanvendt plast i produkter/dele af produkter, der ikke er synlige og mørke i farven
  4. Identificer mulige leverandører af genanvendt plast og overvej eksterne certificeringer såsom EuCertPlast (for at sikre levering af høj kvalitet)
  5. Definér de egenskaber, der er kritiske for kvaliteten (som fx overfladeegenskaber, brud- og slagstyrke, smelteindeks mv.)
  6. Start med at anvende regenerat i et produkt/dele af et produkt, der allerede er på markedet (for at undgå strikse krav og deadlines ifm. markedsintroduktion)
  7. Sørg for at støbeformen passer til genanvendt plast
  8. Test om det producerede plastprodukt/dele af produktet overholder de kritiske parametre

Forsyningssikkerhed

Særligt pkt. 4 omkring forsyningssikkerheden var i fokus hos flere af oplægsholderne. Rubæk og Govaplast, der forhandler bænke, terrasser og andre udendørs produkter, pointerede bl.a.: ”Et stabilt og længerevarende samarbejde med leverandører og en omhyggelig udvælgelse af handelsselskaber har haft afgørende betydning for os. Teknisk knowhow kombineret med en stabil råvarekvalitet gør det muligt at undgå større farvevariationer, hvilket igen giver os mulighed for at tilbyde et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til krævende kunder” (Filip T'Jampens, Govaplast). 

Opbygningen af stabile leverandørrelationer pointeres også af Philips. For at få adgang til de rette råvarer i den rette kvalitet og mængde kan det være nødvendigt at trække på mange leverandører. Det stiller krav til leverandørstyring, så Philips kan være sikre på, at der er en god kontrol med råvarerne, at der er sporbarhed i processen og at selve recycling processen er stabil og repeterbar, da den har stor betydning for den leverede kvalitet. Også leverandørens kvalitets- og miljøledelsessystemer vurderes, ligesom det er nødvendigt at overholde Philips ’Regulated Substances List’.

Genanvendt plast og æstetiske egenskaber

Selv om det kan være hensigtsmæssigt at starte ud med mørke produkter, der ikke er synlige, kan det lade sig gøre at producere produkter med regenerat, hvor der både er meget høje funktionelle og æstetiske krav til overfladeegenskaberne (som fx en kaffemaskine, støvsuger el.lign.). Helt overordnet set er der dog mulighed for adgang til større forsyninger af genanvendt plast, hvis forbrugerne kan acceptere mindre ændringer i de æstetiske krav.

Det er imidlertid ikke altid tilfældet. Danske Rubæk & Co. har eksempelvis gjort nogle interessante observationer på sin rejse. Flere af virksomhedens produkter i genanvendt plast erstatter produkter produceret i andre materialer, som fx træ. De erfarede, at hvor kunder i dag accepterer de naturlige variationer, der forekommer i naturmaterialer som træ, stilles der helt andre krav til ensartethed, når de samme produkter udformes i genanvendt plast. 

En fælles indsats i hele værdikæden

Med kunderne som købere af produkter i genanvendt plast sluttes cirklen fra affald til råvare. Markedets efterspørgsel efter produkter produceret i genanvendt plast er en afgørende drivkraft. For at kunne realisere de nationale og europæiske mål om øget genanvendelse frem mod 2030, kræver det udvikling i og samspil mellem alle led i værdikæden.

Med en målsætning om at genanvende 50% af plastaffaldet i EU i 2030 og firedoble EU’s sorterings- og recycling-kapacitet i forhold til 2015 må det forventes, at udbuddet og kvaliteten af genanvendt plast øges i de kommende år. Samtidig sætter den europæiske plaststrategi også fokus på reel genanvendelse ved at redefinere målet for genanvendelse.

Hvor nationale mål hidtil har været sat ud fra de mængder af plast, der indsamles til sortering, er de nye mål defineret ud fra de mængder, der faktisk genanvendes i nye produkter. Med den tilgang sætter strategien et nødvendigt fokus på brugerperspektivet, der er en afgørende forudsætning for at lykkes.

1) Danmark uden Affald. Genanvend mere - forbrænd mindre, Regeringen, okt. 2013.
 

Artiklen er bragt i Plast Panorama # 9 - 2018.

plast genanvendelse