Veldefinerede og reproducerbare test efter internationale standarder er fundamentet for succesfulde test, der anerkendes globalt.

FORCE Technology deltager i standardisering indenfor DS/S-604 – ’miljøforhold, klassifikation og metoder til test’ og har dermed fingeren på pulsen hvad angår udvikling af standarder indenfor klimatisk og mekanisk test.

Viden om lager-, transport- og brugsmiljøet og deres forskellige påvirkninger er afgørende i forhold til at specificere relevante test. IEC Technical Committee 104 (TC 104) dækker standardisering indenfor miljøforhold og klassificering af disse, som beskrevet i IEC 60721. Det vil sige beskrivelse og kvantificering af miljøparametre som bl.a. temperatur, fugt, vibration, chok, og korrosive påvirkninger, klassificering af miljøparametrene samt relaterede testkrav. Det er en guldgrube af nyttig information, som virksomhederne og FORCE Technology kan trække på, når de skal specificere miljøtest for et produkt.

Hjælp til at specificere og udføre gode test

De enkelte testmetoder er beskrevet i IEC 60068 ”Environmental testing”– Part 2-X. Standardserien beskriver populært sagt, hvordan man udfører en god test af elektrisk, elektromekanisk eller elektronisk udstyr eller apparater, deres undersamlinger, moduler og komponenter. Numrene på standarderne er bygget op, så X står for de individuelle test. For eksempel beskriver IEC 60062-2-6 sinusvibration og IEC 60068-2-30 cyklisk fugt. Det nyeste skud på stammen har nummer IEC 60068-2-85 og drejer sig om vibration og ”long time history replication”. På et tidspunkt besluttede IEC at lægge 60000 til nummeret, så man kan finde gamle referencer til standarderne, der hedder IEC 68-2-X.

Standarderne beskriver en række foretrukne strengheder, men det er op til virksomhederne selv eller med hjælp fra FORCE Technology at definere strengheden for en given test. Det er altså i modsætning til, hvad mange tror, ikke nok at referere til standarden. Det er også nødvendigt at angive strengheden for en test fx temperatur og varighed eller frekvensområde, amplitude, antallet af akser og varighed.

Indenfor serien findes også særlige standarder IEC 60068-1 og IEC 60068-3, der guider brugeren og giver baggrundsinformation om bl.a. testudstyr.

Tjeklister i standarderne

Standarderne hjælper ved – for hver enkelt standard – at have en tjekliste over, hvad der skal være afklaret, før testen går i gang. Tjeklisten for random vibration (IEC 60068-2-64, Test Fh) er meget omfattende og ses i figur 1 herunder. I standarderne er der desuden en tjekliste over hvad, der skal indgå i en testrapport.

Tjekliste fra IEC 60068-2-64
Figur 1: Tjekliste fra IEC 60068-2-64, side 22. Kilde: Dansk Standard

Ikke en kogebog

På trods af omfattende tjeklister beskriver især de mekaniske standarder behovet for ”engineering judgement”, fordi det drejer sig om fysiske test, hvor testemnet kan have afgørende indflydelse på eksponeringen. Der er altså ikke tale om en kogebog, som kan følges blindt.

For klimatiske test gælder især krav om at fastlægge prækonditionering og recovery. Formålet med en stationær fugttest er ikke kondensation, så prækonditionering i form af temperaturstabilisering ved testtemperaturen sikrer, at man undgår kondensation, når fugten tilføres. Ligesom recovery ved stuetemperatur efter en kuldetest, inden klimakammeret åbnes, også hjælper til at undgå uønsket kondensation eller i andre tilfælde sørge for, at der er veldefinerede forhold at udføre funktionstest eller målinger under.

Vigtige ændringer

I modsætning til standarder for EMC og radiotekniske tests adskiller nutidens standarder indenfor klimatiske og mekaniske test sig ikke fundamentalt fra de standarder, der blev udarbejdet for 10 år siden. Det skyldes, at standarderne omhandler grundlæggende fysiske ting, der ikke er så afhængige af den teknologiske udvikling.

Vigtige ændringer relaterer sig til testudstyret. Tidligere tiders standarder for høj og lav temperaturtest opererede i høj grad med test under ”free air conditions” eller fritfeltsbetingelser. I de nyere standarder fra 2008 opererer man i stedet med ”low” and ”high air speed”, hvor skillelinjen er, om luftflowet reducerer testemnets temperatur mindre eller mere end 5K. Kontrol over dette er afgørende for at få retvisende resultater ved test af effektafgivende testemner.