Afdeling Sensor & NDE Innovation har ved hjælp af computed radiography undersøgt nogle bronzesværd for Nationalmuseet – en opgave lidt ud over det sædvanlige.

Vi blev kontaktet af konserveringstekniker Signe Nygaard Holm fra Nationalmuseets bevaringsafdeling, som gerne ville have foretaget en røntgenundersøgelse af nogle bronzesværd. Baggrunden for henvendelsen var, at vi med vores intelligente billedbehandling kunne levere billeder af en væsentlig højere kvalitet og i et set-up med meget høj produktivitet.

Det viste sig ret hurtigt, at opgaven ville om- fatte en undersøgelse af 143 sværd eller næsten halvdelen af hele Nationalmuseets samling af bronzesværd. Desuden viste indledende forsøg, at for at få den optimale viden fra de digitale røntgenundersøgelser skulle alle sværd eksponeres fra tre vinkler plus en enkelt eksponering af sværdbladet. Alt i alt strakte undersøgelserne sig over 8 dage. 

De røntgenfotograferede bronzesværd stammer primært fra periode II i den ældre bronzealder, ca. 1600-1300 f.Kr., med enkelte sværd fra periode III (1300-1100 f.Kr.).

Eksempler på den variationen i sværdenes opbygning og på forskellige typer af skæfter og hæftninger til klingen.
Foto og digitalt røntgenbillede af et bronzesværd fra den tidlige del af Bronzealderens periode II, ca. 1600 f.Kr.

Formålet med undersøgelsen var først og fremmest at undersøge den tekniske opbygning af sværdene, herunder i særdeleshed skæftets opbygning og hæfte til klingen. En anden vigtig oplysning, som man forventer at kunne uddrage af røntgenundersøgelserne, er, om der har fundet vidensudveksling sted mellem de teknikker for fremstilling af bronzesværd, der er anvendt i Norden, og dem der er anvendt i Centraleuropa. Indledende undersøgelser har antydet, at også i bronzealderen var man bevidst om betydningen af erfaringsudveksling mellem forskellige lande og kulturer. 

Sikkerhedsforanstaltningerne omkring håndtering af objekterne var naturligvis temmelig usædvanlige, da der er tale om uvurderlige genstande. Sværdene måtte kun håndteres af Nationalmuseets personale; de måtte ikke opbevares hos FT; de skulle fragtes af mindst 2 personer og kun i et af Nationalmuseets køretøjer. Der bliver passet overordentligt godt på vores fælles kulturarv. 

Undersøgelsen er oprindeligt bestilt hos Nationalmuseet af Jan-Heinrich Bunnefeld fra Seminar für Urund Frühgeschichte på Georg–August-Universität i Gøttingen, i forbindelse med et større forskningsprojekt med den mundrette tyske titel: „Technische Untersuchungen an ältebronzezeitlichen Vollgriffschwertern aus Dänemark und Schleswig-Holstein“