FerroFoss vil tredoble markedsandel med bevis på holdbarhed af ristelameller

Ristelameller har bevist deres værd i praksis

Temperaturerne passerer de 1.000 grader, og flammerne spyer og sprutter, imens halm eller træflis bliver til energi i kedlen på et fjernvarmeværk. Materiel, der hører hjemme inde i dét inferno, skal selvsagt stå stærkt.

Derfor skal ristelamellerne have maksimal slidstyrke, når de fører biomaterialet igennem varmeværkets flammefyldte kedel. Ligeledes skal de have de bedste korrosionsegenskaber ved høje temperaturer. Hemmeligheden til at opnå dette er i grove træk at tilføre ristelamellernes legering forholdsvis meget krom. 

Men krom er dyrt, udvindingen udleder meget CO₂, og så er krom et metal, man vil undgå i den landbrugsjord, hvor asken fra varmeværkerne bliver spredt.

Derfor har FerroFoss’ ristelameller en mindre mængde af det stærke, men dyre og forurenende krom. Deres ristelameller har en mængde krom, som giver varmeværkerne det optimale miks af slidstyrke, korrosionsbestandighed ved høje temperaturer, levetid, bæredygtighed og økonomi. Ydermere køber FerroFoss udtjente ristelameller retur fra varmeværkerne, hvorefter de bliver smeltet og indgår i nye ristelameller. Altså et kredsløb, som minimerer behovet for ny krom.

”Vi begyndte at satse på ristelameller til biobaserede varmeværker for fire år siden og har i dag cirka 15 procent af det danske marked,” siger Søren Christensen, støberichef hos FerroFoss, og fortsætter:

”Vores ristelameller har bevist deres holdbarhed i praksis, selvom de er billigere og endda har et lidt lavere kromindhold end konkurrenternes ristelameller. Men nogle varmeværker er forbeholdne og vil have dokumentation for legeringernes egenskaber.” 

For at opnå en sådan dokumentation søgte FerroFoss et MADE udviklingsprojekt.

Bullseye i støbning

I MADE Demonstrationsprojektet fik FerroFoss hjælp fra Carsten Jensen, der er specialist i metallurgi hos FORCE Technology, til at teste og analysere fire legeringer, som FerroFoss har udviklet til ristelameller.

”Vi analyserede den kemiske sammensætning, lavede tværsnit af prøveeksemplarerne og undersøgte deres mikrostruktur, ligesom vi testede deres hårdhed. Desuden fik vi syn for sagen med to af de fire legeringers højtemperaturkorrosionsegenskaber, for vi fik også to ristelameller, som havde været anvendt i varmeværker,” forklarer Carsten Jensen.

Konklusionen var, at legeringerne har den holdbarhed, som de også har demonstreret i praksis, og at legeringen med mest krom – helt efter kemibogen – er den mest holdbare af de fire. ”Bullseye i støbning,” som en tilfreds støberichef hos FerroFoss udtrykker det.

Giver gennemslagskraft

Dokumentationen fra FORCE Technology skal nu veksles til yderligere vækst hos FerroFoss. Den skal sætte fut i salget til købs-lunkne varmeværker.

”Vi forventer, at vi kan tredoble vores markedsandel i Danmark, og nu ser vi også mod Sverige, hvor mange varmeværker fyrer med træflis. Dokumentationen giver gennemslagskraft,” fastslår Søren Christensen og tilføjer, at det ikke var sket uden et MADE-udviklingsprojekt:

”MADE er super for en lille produktionsvirksomhed som FerroFoss. Vi er seks medarbejdere, og vi havde ikke haft ressourcerne til et sådant projekt uden MADE,” understreger Søren Christensen.