Få et praktisk fundament i støjmålinger og støjberegninger

 

Få et praktisk fundament i støjmålinger og støjberegninger

Arbejder du med miljømålinger eller støjsager, og har du brug for et sikkert sted at starte? På dette kursus får du en introduktion til måling og beregning af ekstern støj og trafikstøj, så du bedre kan forstå metoder, krav og arbejdsgange i praksis.

Kurset er bygget op med fokus på den praktiske anvendelse. Du får overblik af de discipliner, der indgår i Miljømåling – ekstern støj og Miljømåling – trafikstøj, og du arbejder med både måleudstyr, beregninger, vurderinger og rapportering. Det gør kurset relevant for dig, der er ny på området, eller som har brug for et samlet overblik over støjmålinger og støjberegninger i hverdagen.

Hvem er kurset relevant for

Kurset er relevant for dig, der arbejder eller skal arbejde med miljømålinger og har brug for en grundlæggende og praksisnær introduktion til ekstern støj og trafikstøj. Det er også relevant, hvis du behandler støjsager og har brug for bedre forståelse for, hvordan målinger, beregninger og vurderinger gennemføres i praksis.

Typiske deltagere er blandt andre:

  • nyansatte i virksomheder med støjafdelinger
  • medarbejdere, der arbejder med miljømålinger i det daglige
  • medarbejdere, der skal i gang med støjmålinger og støjberegninger
  • kommunale medarbejdere, der behandler støjsager
  • fagpersoner, der har brug for et samlet overblik over metoder og krav

Det får du med fra kurset

Kurset giver dig et grundlæggende og anvendeligt overblik over måling og beregning af ekstern støj og trafikstøj. Du bliver introduceret til de vigtigste begreber, metoder og vurderinger, så du bedre kan forstå, hvordan støjsager håndteres i praksis.

Du lærer blandt andet at:

  • arbejde med valg af målested, målepositioner og relevante måleparametre
  • få overblik over støjindikatorer, referenceperioder og måletidsrum
  • arbejde med grundlæggende beregninger for ekstern støj og trafikstøj
  • få indblik i rapportering og dokumentationskrav
  • forstå relevante støjgrænser, områdetyper og lovgrundlag

Det får din arbejdsplads

Kurset giver virksomheden eller myndigheden et bedre grundlag for at arbejde mere sikkert og ensartet med støjmålinger, støjberegninger og vurdering af støjsager. Det styrker kvaliteten i både opgaveløsning, dokumentation og dialog med kunder, borgere og myndigheder.

Kurset kan blandt andet bidrage til:

  • hurtigere opbygning af grundlæggende kompetencer hos nye medarbejdere
  • mere ensartet håndtering af målinger, beregninger og rapportering
  • bedre fagligt grundlag i arbejdet med støjsager og miljømålinger
  • stærkere kvalitet i dokumentation og vurderinger
  • bedre beslutningsgrundlag i dialog med kunder, borgere og myndigheder

Kursernes indhold og forløb

De tre kursusdage giver tilsammen en grundlæggende introduktion til måling og beregning af ekstern støj og trafikstøj. Der lægges vægt på den praktiske udførelse, og undervisningen kombinerer faglig gennemgang med øvelser og demonstrationer.

Du kan deltage på enkelte kursusdage eller på hele forløbet.

Dag 1 - Støjmålinger

Miljømåling – Ekstern Støj

Første kursusdag handler om de grundlæggende principper for støjmålinger og den praktiske gennemførelse af målinger. Du arbejder blandt andet med:

  • lydteori
  • kontekst og valg af målested
  • praktiske målinger
  • målesystemer, kalibrering og optageudstyr
  • målepositioner og mikrofonplacering
  • baggrundsstøj, forstyrrelser og måletidspunkt
  • beregnings- og målestørrelser
  • meteorologi og vejrklasser
  • drift, referenceperioder og referencetidsrum
  • støjgrænser, områdetyper og lovgrundlag
  • indendørs støj
  • almindelig støj, lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer

Dag 2 - Støjberegninger

Miljømåling – Ekstern Støj

Anden kursusdag fokuserer på støjberegninger og de vurderinger, der knytter sig til ekstern industristøj. Du arbejder blandt andet med:

  • den nordiske beregningsmetode for ekstern industristøj
  • kildestyrke
  • korrektioner for baggrundsstøj, toner, impulser og varighed
  • usikkerhed og konfidensintervaller
  • øvelser i støjberegninger
  • vurdering af toneindhold
  • demonstration af SoundPLAN

Dag 3 - Trafikstøj

Miljømåling – Trafikstøj

Tredje kursusdag handler om trafikstøj og giver dig et grundlæggende overblik over metoder, indikatorer og rapportering på området. Du arbejder blandt andet med:

  • typer af reguleret støj
  • beregningsstørrelser og indikatorer
  • meteorologi og vejrklasser
  • trafiktal for vej og tog
  • støjgrænser
  • indendørs støj
  • øvelser i støjberegninger med Nord2000 og trafiktal
  • rapportering og krav til rapportindhold

Forudsætninger og niveau

Dette er introduktionskursus for dig, der er ny på området eller har brug for en introduktion til måling og beregning af ekstern støj og trafikstøj. Du behøver ikke at være specialist for at deltage.

Kurset er bygget op, så du får et samlet overblik over området og bliver bedre klædt på til at arbejde med støjmålinger og støjberegninger i praksis.

Mød din underviser

Jens Elgaard Laursen
Jens Elgaard Laursen arbejder kortlægning af ekstern støj fra industrivirksomheder og trafikstøj, herunder målinger af lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Med 38 års erfaring og som en centraldel af udarbejdelse af Miljøstyrelsens seneste 13 sammenlignende målinger om ”Miljømåling - Ekstern Støj”, har Jens indgående kendskab til emnet.

Claus Backalarz
Claus Backalarz har mere end 35 års erfaring med måling, beregning og rådgivning indenfor akustik og støj. Han har undervist om emnet i mere end 15 år og har dertil været indlægsholder på borgermøder, kommunale emnedage, konferencer og møder hos interesseorganisationer. Emner har bl.a. været støj fra fritidsaktiviteter, fra drift af den københavnske metro, fra råstofudvinding og fra varmepumper.

Per Finne
Per Finne har en solid erfaring med af støj- og vibrationsundersøgelser – særligt indenfor transportsektoren og i forbindelse med planlægning og udarbejdelse af miljøredegørelser, VVM og lignende. Han er dertil leder af ordningen for personcertificering til ”Miljømåling – Ekstern Støj” og ”Miljø – Trafikstøj”, som Miljøstyrelsen har godkendt FORCE Technology til at drive.

Tilpas kurset til jeres organisation

Dette kursus kan gennemføres som virksomhedstilpasset forløb, hvis I ønsker et fælles kompetenceløft inden for støjmålinger, støjberegninger og behandling af støjsager. Indhold, cases og øvelser kan målrettes jeres organisation, så deltagerne arbejder med egne problemstillinger og data.

Kontakt os for dialog om format, omfang og tilpasning.

Praktiske oplysninger

Kurset afholdes i Hørsholm: Venlighedsvej 4, 2790 Hørsholm.

Prisen er:

  • kr. 5.950 ekskl. moms pr. kursusdag
  • kr. 14.850 ekskl. moms for alle tre dage samlet

Prisen inkluderer forplejning.

Tilmeldingsfrist

Dato for afholdelse

23.-25. juni 2026

Tilmeldingsfrist

14. juni 2026

Minimum/maximum antal deltagere

Minimum 8 deltagere

Maximum 15 deltagere