Kursus for dig, der skal udføre synsprøver på NDT-personale. Kurset er tilrettelagt efter kravene i DS/EN ISO18490, og giver dig indsigt i det, der påvirker synet og videre oplæring i, hvordan man gennemfører en synsprøve korrekt for både synsskarphed og farvesyn.

I henhold til DS/EN ISO 9712 skal alle NDT-inspektører bestå en årlig synsprøve for at opretholde certifikatets gyldighed. Standarden kræver også, at de personer, der udfører den årlige synsprøve er oplært af en optiker eller øjenlæge. Dette kursus er nøje tilrettelagt efter  DS/EN ISO18490, og giver dig indsigt i de faktorer, der påvirker synet og videre oplæring i, hvordan man gennemfører synsprøven korrekt. 

Deltagere

Kurset henvender sig til dig, der skal udpeges af den ledende niveau 3-ansvarlige til at gennemføre den årlige synsprøve.

Indhold

  • Øjets anatomi og samsyn
  • Visus
  • Testmetoder og synsskarphed
  • Farvesyn
  • Farvesyn-Ishihara
  • Gennemførelse af synsprøve
  • Afsluttende prøve

Praktisk information om kurset

E-læringskurset gennemføres online, fra hjemmekontoret, arbejdspladsen eller hvor det passer dig. Du skal blot bruge en PC/Mac eller tablet og adgang til internettet. Vi anbefaler, at du anvender Google Chrome som browser.