FORCE Technologys historie
Fra røntgengodkendelse af dampkedler til IoT og digitale tvillinger - der er løbet meget vand af stranden siden Svejsecentralen blev stiftet i 1940.
Det hele startede med to svejsede dampkedler fra Schweiz. De kom til Danmark i 1938 med myndighedernes tilladelse, fordi den schweiziske maskinfabrik kunne dokumentere, at kedlerne var blevet røntgenfotograferet og godkendt. Det fik den danske industri op på dupperne, for hvorfor kunne vi ikke røntgengodkende kedler i Danmark?
To år senere, d. 25. oktober 1940, blev Svejsecentralen stiftet, og nu kan FORCE Technology derfor bryste sig at være i firserne. Den lille virksomhed, der for over 80 år siden voksede ud af behovet for at røntgenfotografere og godkende svejsninger af dampkedler, er i dag en stor og sammensat forretning. Vi har 16 forretningsområder, 1.000 ansatte og aktiviteter i mange lande.
Svejseinspektion - fra røntgenapparater til droner
Manuel røntgenfotografering af svejsninger involverede tunge maskiner og et stort mandskab. I dag er vi få år fra at kunne inspicere svejsninger med autonome droner, der selv ved, hvad de skal undersøge og hvordan de navigerer, og med kunstig intelligens sorterer i de mange data.
Præcision er en forudsætning for teknologi
Fra 1889 var det et lod i Paris, der afgjorde hvor meget et kilogram vejede og dannede grundlag for al måling og beregning efter vægt i 129 år. Men i 2018 besluttede forskere på den 26. generalkonference for mål og vægt at pensionere loddet, og siden er et kilogram i stedet blevet defineret ud fra tre fysiske konstanter. FORCE Technologys Lod- og Masselaboratorium blev grundlagt i 1951 og kalibrerede fra begyndelsen danske lodder med direkte sporbarhed til loddet i Paris. Faktisk havde vi lodder helt tilbage fra 1600-tallet, som stammede tilbage fra Ole Rømer – ham, der som den første målte lysets hastighed. Lodderne blev senere foræret til udstillingen på Rosenborg Slot. I dag kalibrer selvsamme laboratorie efter den nye definition og digitalt, med målet fortsat at sikre korrekt måling og afregning i industri og samfund. Samme rejse har mange af vores andre 400 testfaciliteter været på. I dag udvikler vi fx digitale tvillinger – dvs. en digital kopi af den fysiske verden. Det gør det muligt både at teste, optimere og monitorere på produkter og produktion uafhængigt af tid og sted. En af de metoder, der ofte anvendes i forbindelse med en digital tvilling, er Computational Fluid Dynamics (CFD), der virtuelt kan vise flow indeni og omkring strukturer. CFD-beregninger har blandt andet været med til at optimere vindforholdene omkring Den Blå Planet.
De første transistorradioer
Transistoren blev opfundet i 1947, og nogle år senere lagde den navn til de første transportable og batteridrevne transistorradioer. FORCE Technology, som dengang hed DELTA, var med i udviklingen af Danmarks første transistorradio. Omtrent samtidig med opfindelsen af transistoren blev Lydteknisk Laboratorium oprettet med det formål at lave lydtekniske undersøgelser - fx ifm telegrafi og telefoni - og med den teknologiske udvikling blev forretningsområdet siden til FORCE Technology SenseLab, der i dag laver nogle af de mest præcise test af lydkvalitet i verden.
Lufthavn på Saltholm?
I begyndelsen af 1960’erne var det på tale at bygge en ny, stor lufthavn på øen Saltholm i Øresund. Men først ville politikerne have overblik over eventuelle støjgener, og Lydteknisk Laboratorium, der siden blev til FORCE Technology, blev bedt om at teste lydniveauet. Flyvevåbnet leverede en North American F86 Sabre jetjager, der med efterbrænderen sat til fungerede som støjkilde for et omfattende måleprogram, som blev gennemført i 1964-65. Der blev gennemført målinger 10 steder på Amager i løbet af 80 nætter under forskellige vejrforhold. Det overraskende resultat var, at støjen så at sige kan slå smut hen over vandoverfladen, så dæmpningen er betydeligt mindre end over land. Den samlede konklusion på forsøgene var, at et område langs kysten af Amager ved østenvind ville blive belastet med en del støj fra lufthavnen, men at der ikke ville være væsentlige problemer i boligområderne lidt inde på land. Folketinget vedtog derfor at bygge den ny lufthavn. Men dårlig økonomi betød, at projektet blev aflyst, og den eksisterende lufthavn i Kastrup bibeholdt. Siden har ny teknologi betydet, at fly er blevet langt mere støjsvage, og det er nok meget godt, for ellers havde Amager med nutidens flytrafik nok været noget af et støjhelvede.
Olieeventyr viger for grøn, fossilfri fremtid
I 2050 er det slut med at udvinde olie og gas i den danske del af Nordsøen. Dermed slutter en epoke, som FORCE Technology - der dengang hed Svejsecentralen – var en del af lige fra begyndelsen. Allerede i 1957 fik Svejsecentralen sin første inspektionsopgave ifm olie- og gasudvinding. Den blev udført i Venezuela, men med opdagelsen af gas og olie i Nordsøen i 1960’erne rykkede opgaverne tættere på, og Svejsecentralen havde således allerede 15 årserfaring på området, da det danske olie- og gaseventyr begyndte. Da den anden store oliekrise ramte i 1979, blev det tydeligt, at Danmark med sit forholdsvis store olieforbrug og sin forholdsvis lille olieproduktion måtte dække energiforbruget med andet end olie, og i begyndelsen af 1980’erne blev det danske naturgasnet anlagt. Svejsecentralen røntgeninspicerede bl.a. de mange tusinde kilometer rør for at sikre, at der ikke var revner eller andre fejl på rørene. Den dag i dag er FORCE Technology stadig en væsentlig samarbejdspartner for energisektoren, men blikket er nu rettet mod en grønnere, fossilfri fremtid. Et nyt stort fokusområde for os er fx Power-to-X – teknologier, der kan omdanne vedvarende strøm til brint via elektrolyse og derfra videre til flydende og gasformige brændsler, der i sidste ende kan mindske CO2-udledningen ved at gøre tung landtransport og skibsfart klimaneutral.
Ultralydsapparat udviklet til slagterier lader vordende forældre får et glimt af deres børn
I de første år af FORCE Technologys historie – dengang vi hed Svejsecentralen – var vores forretning centreret om røntgenanalyse af svejsninger. Men tiderne og teknologien skiftede, og i 1950’erne blev ultralyden introduceret. Svejsecentralens første forsøg med ultralyd var ikke nogen stor succes, men langsomt blev teknologien bedre og erfaringerne flere, og da ultralyden var mere præcis og sikker, overtog den langsomt for røntgenfotograferingen. I begyndelsen brugte man primært ultralydsundersøgelserne til svejsninger, men fra 1961 blev slagterierne en stor kunde, da ultralyden også kunne bruges til at måle spæk-, muskel- og kødlag på grise og køer. En overlæge på Gentofte Amtssygehus læste om Svejsecentralens samarbejde med slagterierne og fik den idé, at man måske kunne scanne gravide kvinder lidt på samme måde. Derefter blev der udviklet et apparat til hospitalsbrug, og på billedet ses den nævnte overlæge, der i 1966 undersøger en gravid kvinde ved hjælp af ultralydsudstyr udviklet af Svejsecentralen. Ultralyd bruges som bekendt stadig til scanninger af gravide, men også mange steder i industrien. I FORCE Technology har vi fx udviklet P-scan, der er et system til automatiseret ultralydsinspektion, der bl.a. bruges til kontrol af svejsninger og kortlægning af korrosion.
Teknologi under huden og i øret
Effektiv behandling af diabetes kræver omhyggelig dosering af insulin. Derfor fremstillede ElektronikCentralen, der siden blev til FORCE Technology, en prototype på en implantérbar insulinpumpe i 1981. Enheden skulle sidde under huden og tilføre nøjagtige doser af insulin, og der var teknisk set tale om en mikrocomputer, der både kunne kommunikere og genoplades trådløst. Den dag i dag samarbejder FORCE Technology med mange virksomheder, der producerer medicinsk udstyr. Fx tester vi høreapparater, og en årgang havde mere end 80 procent af verdens høreapparat-designs været til test hos os. Vores indsigt i sensorer er desuden relevant i sundhedsvæsenet, der i stigende grad har brug for teknologiske løsninger. Og vores viden om standarder og compliance passer i det hele taget godt til den medicinske branche, der er højt reguleret.
De råbte "Skyd efter benene" - eller gjorde de?
De fleste, der er født i 1980’erne eller før, kan huske d. 18. maj 1993, hvor utilfredshed med udfaldet af folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen satte Nørrebro i brand. Politiet affyrede 113 skud, og på optagelser fra den dramatiske aften kunne man høre politiet give en ordre, men hvad blev der sagt? Og blev det råbt i megafon eller ej? FORCE Technology analyserede lydoptagelserne for politiets Rejsehold, og sætningen ”Skyd efter benene” er siden blevet synonym med den aften. Ud over selve lydoptagelsen blev samtlige megafoner, som politiet havde anvendt, undersøgt i et lyddødt rum. Konklusionen var, at de famøse ord ikke var råbt i megafon. En konklusion, som FBI senere bekræftede.
Rumteknologi stiller særlige krav til kvalitet og test
Rumfarten er inde i sin anden guldalder: Menneskeskabte rovere kører rundt på Mars. Inden for få år lander mennesket igen på Månen. Rigmænd planlægger rumturisme. Og store virksomheder som Amazon og SpaceX sender tusindvis af satellitter ud i rummet. Siden den europæiske rumforskningsorganisation ESA blev grundlagt i 1970’erne har FORCE Technology været en del af den teknologiske udvikling indenfor rumfart. Vidste du fx, at Elektronik Centralen, som senere blev til FORCE Technology, leverede det udstyr, der bruges til at folde Hubble-teleskopets ti meter lange solpaneler ud? Vi har også været med i udviklingen af raketdyser til Ariane 6-raketten, der efter planen opsendes i 2022, ligesom vi har en ung ph.d.-studerende ansat, der lige nu forsker hos NASAs Jet Propulsion Laboratory – dem der står bag Marsrobotterne. Og apropos Marsrobotterne, så har vi faktisk også haft en lille finger med i spillet, når det gælder Perseverence, der landede på Mars i begyndelsen februar 2021. Med på roveren er der en farvereference, som kameraerne skal bruge til at sammenligne eller kalibrere deres fotos efter, og den har vi udsat for en såkaldt pyroteknisk choktest, der skulle vise, om den kunne overleve de meget voldsomme g-påvirkninger, der opstår under landingen. Det kunne den.
Mikrochip gav flodbølge af ny elektronik
Mikrochippen blev opfundet i 1958. Den byggede på en videreudvikling af transistor-teknologien og sidder i dag i alle computere og stort set al anden elektronik, vi kender til. I 1990’erne var DELTA, som siden blev til FORCE Technology, førende indenfor mikrochips og arbejdede bl.a. med at tilpasse chippen ASIC, så den endte i den BroBizz, som tusindvis af bilister bruger hver dag i betalingsanlægget ved Storebæltsbroen og Øresundsbron. Med mikrochippens indtog kom vores hjem, arbejdsplads og samfund til at rumme langt flere elektroniske produkter, og det viste sig, at de ikke eksisterede uafhængigt af hinanden, men interagerede og påvirkede hinanden. Og dermed blev EMC-test (elektromagnetisk kompatibilitet) et nyt stort forretningsområde for FORCE Technology. Med en EMC-test finder man ud af, om et produkt kan fungere sammen med andet elektronisk udstyr. Fx skal man gerne kunne tænde den nye LED-lampe, samtidig med at mobiltelefonen oplades, og lydanlægget spiller, uden at der kommer irriterende støj i højttaleren eller kludder i opladningen.