Det er lovpligtigt, at telte og forlystelser skal inspiceres og godkendes før brug og løbende. Få udført lovpligtig test og certificering af forlystelser, telte og andre transportable konstruktioner.

Inspektion og certificering af telte og andre transportable konstruktioner

Telte og andre transportable konstruktioner til forsamlinger, events eller midlertidige formål er omfattet af krav om inspektion og certificering. Når dine konstruktionerne er certificerede, er du sikker på, at de lever op til de byggetekniske krav i bygningsreglementet og kan opstilles uden byggetilladelse i op til seks uger.

En korrekt certificering dokumenterer, at konstruktionen er sikker i brug, opfylder brandkrav og kan bære den belastning, den er tiltænkt, hvilket er altafgørende for både arrangører og myndigheder.

Få overblik over certificeringskravene til telte og få hjælp til at overholde dem

Vi tilbyder inspektion og certificering af telte og transportable konstruktioner i henhold til vores akkreditering fra DANAK og til gældende bekendtgørelse og bygningsreglement. Dette gælder fx for:

  • Telte og konstruktioner til arrangementer med mere end 150 personer
  • Midlertidige salgs- og campingområder
  • Konstruktioner, der ønskes opstillet uden byggetilladelse.

Som ejer af telte kan du få hjælp til:

  • Visuel inspektion og gennemgang af teknisk dokumentation
  • Vurdering af belastning, flugtveje og brandsikkerhed
  • Udarbejdelse af inspektionsrapport og certificering
  • Fornyelse af eksisterende certificeringer.
Telt
Inspektion af telte og transportable konstruktioner er lovpligtige.

Telte skal certificeres, hvis de skal opstilles uden byggetilladelse

Ifølge bekendtgørelsen om certificeringsordning for transportable konstruktioner (BEK nr. 673 af 01/07/2019) skal alle transportable konstruktioner, der anvendes i op til seks uger, være certificeret, hvis de skal opstilles uden byggetilladelse.

Certificeringen er gyldig i op til 5 år og kan fornys 3 gange.

Udfyld ansøgningsskemaet nedenfor, så kontakter vi dig hurtigst muligt og aftaler det videre forløb.

UDFYLD FORMULAR

Book en inspektion eller certificering af telt.

 

Hvad er et telt, og hvad er en forlystelse?

Inspektion og godkendelse af forlystelser 

Alle offentlige forlystelser – store som små – skal inspiceres og godkendes årligt, så de er sikre at bruge. Det gælder både hoppepuder, trampoliner, klatrevægge, rutsjebaner, karruseller og meget mere. Inspektion og godkendelse er lovpligtig og er en forudsætning for at kunne drive forlystelsen.

Hos FORCE Technology udfører vi inspektioner i henhold til vores akkreditering fra DANAK og de gældende standarder. Vores inspektører er uddannede og har indgående kendskab til både udstyr og lovgivning.

Du kan få udført disse 3 inspektioner: 

  • Ibrugtagning af nye forlystelser
  • Årligt tilsyn som skal gennemføres for at opretholde godkendelse
  • Uanmeldte tilsyn ved forlystelser med særlig risiko.
NA Image
Inspektion og godkendelse af offentlige forlystelser er lovpligtigt, hvad enten det drejer sig om små forlystelser som hoppepuder, trampoliner og legepladser eller store karusseller, klatrevægge, rutsjebaner og svævebaner. Men hvordan foregår en inspektion og godkendelse?

Inspektion af forlystelse trin for trin

Vi starter med at gennemgå forlystelsens dokumentation i tæt dialog med ejeren. Om nødvendigt inddrages en sagkyndig ved særlige tekniske forhold. Derefter foretages en grundig fysisk gennemgang af forlystelsen – trin for trin – efter den relevante standard.

Hvis alt er i orden, udsteder vi en tilsynsbog og attest, som danner grundlag for den endelige godkendelse fra politiet. Du er selv ansvarlig for at kontakte bevillingsafdelingen hos din lokale politikreds for at få udstedt godkendelsen.

Hvad er en forlystelse?

Begrebet forlystelse dækker bredt – lige fra legepladsudstyr og hoppeborge til gokarts, svævebaner og simulatorer. Det er det lokale politi, der vurderer, hvad der kræver godkendelse. Forlystelser inddeles i risikokategorier, og ved "særlig risiko" gælder ekstra krav til kontrol og drift.

Book en inspektion af en forlystelse

Udfyld formularen på hjemmesiden, så kontakter vi dig hurtigst muligt og aftaler det videre forløb.