Kan den nuværende gasinfrastruktur anvendes til brint, som er en regulær flugtkonge? Det afdækker brintens værdikæde i et innovationsprojekt med Fonden for Retfærdig Omstilling i ryggen.

Af Sune Falther

Nordsøens havvindparker er hjørnestenen i den grønne omstilling. Udover at muliggøre elektrificeringen af alt, man kan sætte et stik i, skal havvinden omdannes til brint, som skal forsyne hele Europa med et klimavenligt alternativ til gas. Men: Kan vi overhovedet sende brinten videre i den eksisterende infrastruktur, og hvad skal der stilles af dokumentationskrav og tests bredt i værdikæden?

Det arbejder en partnerkreds sammen om at finde ud af i innovationsprojektet 'Demonstration af brintkompabilitet af gasiinfrastruktur' i regi af Fyrtårn Syd. "Brint er en essentiel del af den grønne omstilling, men der er store udfordringer ved at håndtere den", siger Ditte Bilgrav Bangsgaard, Materialespecialist ved FORCE Technology.

"I projektet vil vi afdække, hvad der skal til af test og validering for at ny og nuværende gasinfrastruktur og komponenter kan anvendes i brint. Vi skal både se på teknik, regler/lovgivning, designparametre, tests og en fælles guideline for certificering.", siger hun.

Derfor er hele værdikæden en del af partnerkredsen – fra leverandører af komponenter til brintfremstilling ved elektrolyse til ventilproducenter og myndighed (Sikkerhedsstyrelsen) og til Energinet, som også skal sikre etableringen af den jyske back-bone af brintinfrastruktur i harmoni med naboerne i Tyskland.

Brint er gassernes flugtkonge

Brint er ikke som de andre gasser i klassen. Brintmolekylet er meget lille og kan diffundere gennem mange materialer, for eksempel stål. Det er ikke uden grund, at brint betegnes som en flugt, som kan slippe ud af det meste, så selv små sprækker kan føre til store lækager. Hertil kommer, at brint har en tendens til at lave revner i metaller; den såkaldte brintskørhed, som både kan ødelægge materialer og føre til udslip.

"Gas under højt tryk indebærer i sig selv mange udfordringer, og sikkerhedselementet er betydeligt. Så vi tester meget på håndtering af brint, og med god grund. Men vi gør det også 'til den sikre side', som det er nu.", siger Ditte Bilgrav Bangsgaard.Vi har brug for en gasinfrastruktur, vi kan stole på - også når der i brint i rørene.

Vurdering fra EHB (European Hydrogen Backbone), som 33 nationale energiinfrastrukturvirksomheder (blandt andet Energinet) står bag, anslår, at cirka 60 % af de nuværende komponenter, ventiler og andet er H2-ready – altså klar til brint. "Men: Er de reelt det? Det er det, vi skal finde ud af," siger Ditte Bilgrav Bangsgaard: "måske kan vi med test, øget viden og indsigt bidrage til nye standarder, som er et udtryk for en fælles teknisk validering af infrastrukturen, som er god, afstemt med lovgivningen og gør det, den skal. Det vil få stor betydning for udviklingen af vores brintinfrastruktur." siger hun.  

Skrevet af Sune Falther og bragt i EnergyTech, Innovation Insight 2025. Læs den fulde udgivelse her.