IoT som driver for fremtidens digitale sundhedssektor

Mere og mere bliver digitaliseret, og den næste store bølge drives af digitaliseringen af vores ting; apparater, instrumenter og maskiner kommer på internettet og etablerer det såkaldte ”Internet of Things” (IoT). Det forudsiges, at vi i 2023 vil have 43 milliarder IoT-ting, hvilket er tre gange mere end i 2018.

Mens den mest udbredte anvendelse af IoT i Danmark pt. er smarte pærer og lamper, er IoT efter mange års hype og forventninger nu ved at tage fart. Nye teknologier til mobil kommunikation, som 5G netværk, hjælper tingene med at komme på internettet. Nye typer sensorer giver tingene mulighed for at fange ny data – og teknologier til at analysere dataen er blevet langt mere avancerede, fx med Kunstig Intelligens (AI) og Big Data.

IoT i sundhedssektoren har et enormt potentiale 

Sundhedssektoren er ikke et område, hvor vi har lyst til at se store teknologiske eksperimenter, men IoT bevæger sig alligevel med stor hast ind på det felt.

Mens IoT aldrig kommer til at erstatte vores sundhedspersonale og deres 'varme hænder', kan IoT fungere som en big mother, der støtter og hjælper i sundhedssektoren. I fremtiden kommer vi til at se IoT brugt til at optimere logistik og drift på hospitalerne, overvåge kritisk udstyr og fjernovervåge patienter.

I hænderne, på kroppen, på udstyret og i sengen

Alarmer fra elevatoren, hospitalssengen eller respiratoren, og vedligehold på MR-scanneren er for patienterne usynlige konsekvenser af IoT i sundhedssektoren. Men vi kommer også på den længere bane til at mærke mulighederne. 

Hos FORCE Technology har vi arbejdet med design og udvikling af fremtidens IoT sundhedsløsninger i samarbejde med danske virksomheder. Eksempelvis et lille, diskret elektronisk plaster til hjertemonitorering, som ikke mærkes af patienten, og som sender data til læger efter fx en arytmi. Eller fremtidens intelligente pilleæsker, som hjælper patienter med at tage den rigtige medicin til den rigtige tid.

Sammen med hospitaler, læger og fysioterapeuter har vi arbejdet på sensor-støttet telemedicin til fysisk genoptræning til ryg- eller KOL-patienter og udviklet armbånd til mental støtte og adfærdsregulering. Vi har endda arbejdet med små, intelligente kontaktlinser med indbyggede sensorer til monitorering af sukkersyge. 

For nogle vil teknologier som disse virke skræmmende. Men med udgangspunkt i mennesket og dets livssituation kan vi nu designe og bruge teknologien til at give flere patienter adgang til behandling og sikre både forebyggelse og dybere indsigt i egen situation. 

Selvmonitorering startede bølgen

Skal vi kigge i krystalkuglen og spå om, hvordan IoT i sundhedsområdet vil udvikle sig, kan man holde øje med det private sundheds- og træningsmarked.

I 2009 lancerede Fitbit en af verdens første digitale sundheds-trackere, der dengang blot var en avanceret skridttæller med mulighed for at gemme data på en smartphone. Det startede en bølge af ”selv-måling”¹  blandt teknologientusiaster, sports- og sundhedsinteresserede, der ville følge deres eget helbred. Apple samlede hurtigt idéen op og lavede sammen med Nike intelligente skridttællere i sko. Derefter bølgede en masse såkaldte quantified self-teknologier frem.

Sensorer følger vores adfærd

I dag er den digitale skridttæller så udbredt, at den er integreret i de fleste smartphones, som kan have op til 18 sensorer, der konstant monitorerer vores adfærd. Sensorer er blevet så små og udbredte, at man kan måle søvnrytmer, overfladetemperatur og iltmætning via en fingerring.

I Danmark har den danske IoT startup, Alliance Health, i samarbejde med iWEECARE i Taiwan lavet en klinisk godkendt kropstemperaturmonitor til monitorering af børn. Og nu, særligt i forbindelse med COVID-19, er der opstået et akut behov for hurtig detektion af feber fra smittefri afstand, hvorfor man har fået travlt med pilotprojekter i samarbejde med flere internationale sundhedsmyndigheder.

Sundhedsdata med krav om sikkerhed og privatliv

Det går nok et stykke tid, før vores smartphone kan analysere en blodprøve, og før vi kan gå til en AI-læge med data fra vores eget blodtryksapparat – men vi har set Corona-chatbots og tjenester, der analyserer privates DNA helt udenom sundhedsvæsnet. I november 2019 købte Google Fitbit - sikkert for at få flere fingre med i sundhedssektoren.

Udviklingen leder os frem til et vigtig spørgsmål om tillid - ikke mindst hvad angår håndteringen af vores data. Som så meget andet ny teknologi, kan IoT-teknologi selvfølgelig misbruges, og derfor skal vi være ekstra følsomme omkring vores sundhedsdata.

Mens nye sensorer, netværksteknologier og godt design måske ligner den største udfordring for IoT i sundhedssystemet, så er tillid, tryghed, sikkerhed og privatliv faktisk mindst ligeså stort. Og omtanke og ansvarlighed i design og udvikling af fremtidens IoT-teknologier i sundhedsvæsnet er uomgåeligt.

¹ Se fx ”Det man måler er man selv” af Anders Høeg Nissen.