Et fælles sprog til at beskrive lyd

Af Christer P. Volk & Torben H. Pedersen

Når man taler om lyd…

International Telecommunication Union (ITU) udvikler standarder og anbefalinger til måling og vurdering af udstyr – både inden for telekommunikation (ITU-T) og radiokommunikation (ITU-R). Radiodivisionen (BS) under ITU-R har for nylig udsendt en ny rapport, ITU-R BS.2399-0 [1], der har til formål at skabe et fælles sprog med objektive og entydige termer, som audioeksperter kan benytte, når de taler om lydgengivelse. 

Effektiv kommunikation kræver et præcist og veldefineret fælles sprog, så alle deltagere i kommunikationen har det samme udgangspunkt for at forstå hinanden præcist. Hidtil har audioeksperter benyttet et farverigt og ofte meget personligt sprog til at beskrive deres opfattelse af et lydgengivelsessystem. I magasiner anvendes et nærmest poetisk sprog, der beskriver de testede produkter i både subjektive og objektive termer, og producenterne har tendens til at benytte tillægsord (ofte superlativer), der kan gøre indtryk på forbrugerne.

Selv i videnskabelige kredse mangler man et fælles sprog, fx inden for modellering af lydopfattelse, der vinder hastigt frem i øjeblikket. Som eksempel kan vi nævne en artikel, hvor ordet ’punch’ benyttes i en model, uden at termen defineres nærmere [2]. I en anden artikel, hvor to meget ens faktorer i lydopfattelsen beskrives med ’apparent source width’ (ASW) ét sted og ’sound image width’ (dansk: ’bredde af lydbilledet’) et andet sted.

Kort sagt giver det rigtig god mening at fastlægge et fælles sprog til beskrivelse af lydopfattelse til brug for kommunikation mellem audioeksperter.

Begrebsapparat for lydgengivelse under udarbejdelse til audioeksperterne

Allerede i 2005 udgav Torben Holm Pedersen fra FORCE Technology SenseLab en ordliste for lydgengivelse [3]. En liste over danske og engelske ord med oversættelse mellem de to sprog var første skridt til at udvikle et nyt og omfattende begrebsapparat. Hans arbejde blev bredt anerkendt og dannede for eksempel udgangspunkt for udarbejdelse af en lignende ordliste for vurdering af lyde i forbindelse med arbejde med biler [4].

Inden for perceptuel vurdering af lyd kaldes de kendetegnende ord ’attributter’. I 2006 indarbejdede Nick Zacharov (SenseLab) og Søren Bech (Bang & Olufsen) en liste over krav til attributter i deres populære bog Perceptual Audio Evaluation [5].

Som en videreførelse af deres arbejde er lydhjulet blevet udviklet med et sæt veldefinerede attributter til vurdering af lydgengivelse, der beskrives i en nyere artikel fra 2015 [6]. Artiklen indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvordan lydhjulets attributter er blevet fastlagt og valideret, og det er netop en opdateret udgave af denne proces, der nu indgår i ITU-R BS.2399-0 med lydhjulet (nu kaldet “Audio wheel”) som eksempel.

Perspektiver og konsekvenser af lytte tests

International Telecommunication Union (ITU) blev stiftet i 1865 og kunne altså fejre 150-års jubilæum i 2015. ITU har i øjeblikket 193 medlemslande, og dermed favner sammenslutningen globalt og er den ideelle platform til at udbrede ny viden effektivt. Med udgivelsen af rapporten kan lydeksperternes begrebsapparat gradvist ensrettes, ikke kun ved at benytte en række fælles termer, men lige så vigtigt ved at have en fælles forståelse af termernes betydning, da de enkelte termer nu er præcist defineret.

Sensorisk produktinformation for audioprodukter ved brug af lydhjulet

Hos SenseLab håber vi, at en af de praktiske anvendelser kan blive en øget brug af sensorisk produktinformation om audioprodukter, som vi kender det fra fødevareindustrien, fx øletiketten vist til venstre i figur 2. Til højre i figur 2 ses et tilsvarende eksempel på sensoriske parametre for højttalere.

Det publicerede lydhjul skal ikke ses som en statisk størrelse, og det skal løbende videreudvikles. Zacharov et al. har udgivet en opdateret udgave med flere rumlige attributter [7]. Lindau et al. har udgivet et alternativt sæt rumlige attributter (SAQI) [8], og yderligere vil komme til fremover.

På den måde skal ITU-rapporten ses som en vejledning, der skal sikre, at der fremover kommer bidrag af høj kvalitet, og at en bredere kreds af audioeksperter får mulighed for at bidrage. Lydhjulet kan indgå i en global debat, og samtidig kan det allerede nu bruges som et effektivt værktøj til at støtte kommunikationen om egenskaber ved gengivelse af tale og musik.

Referencer

[1] ITU-R. ‘Methods for Selecting and Describing Attributes and Terms, in the Preparation of Subjective Tests’. Report. Geneva, Switzerland: International Telecommunication Union Radiocommunication Assembly (ITU-R), March 2017.

[2] Fenton, Steven, and Hyunkook Lee. ‘Towards a Perceptual Model of “Punch” in Musical Signals’. In Proc. of the Audio Engineering Society Convention 139, 1–10. New York, NY, USA: Audio Engineering Society, 2015.

[3] Pedersen, Torben H. ‘The Semantic Space of Sounds – Lexicon of Sound-Describing Words’. Lexicon. Hørsholm, Denmark: DELTA, May 2008.

[4] Altinsoy, M. Ercan; Jekosch, Ute. ‘The Semantic Space of Vehicle Sounds: Developing a Semantic Differential with Regard to Customer Perception’. J. Audio Eng. Soc 60, no. 1/2 (2012): 13–20.

[5] Bech, Søren, and Nick Zacharov. Perceptual Audio Evaluation: Theory, Method and Application. Chichester, England; Hoboken, NJ: John Wiley & Sons, 2006.

[6] Pedersen, Torben H., and Nick Zacharov. ‘The Development of a Sound Wheel for Reproduced Sound’. In Audio Engineering Society Convention 138, 1–13. Warsaw, Poland: Audio Engineering Society, 2015.

[7] Zacharov, Nick, Torben Pedersen, and Chris Pike. ‘A Common Lexicon for Spatial Sound Quality Assessment – Latest Developments’. In 2016 Eighth International Conference on Quality of Multimedia Experience (QoMEX), 1–6. Lisbon, Portugal: IEEE, 2016. doi:10.1109/QoMEX.2016.7498967.

[8] Lindau, Alexander, Vera Erbes, Steffen Lepa, Hans-Joachim Maempel, Fabian Brinkman, and Stefan Weinzierl. ‘A Spatial Audio Quality Inventory (SAQI)’. Acta Acustica United with Acustica 100, no. 5 (2014): 984–94. doi:10.3813/AAA.918778.