Nye regler, stigende efterspørgsel og højere kvalitetskrav driver en hurtig udvikling i markedet for genanvendt plast.

Markedet for genanvendt plast er i hastig forandring. Nye lovkrav, stigende efterspørgsel og skærpede kvalitetskrav driver en strukturel omstilling, hvor både genanvendere og plastproducenter står over for nye roller, nye krav og nye muligheder. Hvor genanvendt plast tidligere primært blev betragtet som et affaldsprodukt, ses det i dag i stigende grad som en ressource i høj efterspørgsel.

RevMat-rapporten, udarbejdet i RevMat-projektet, som er et tværfagligt samarbejde mellem FORCE Technology, Aalborg Universitet, Letbek, Marius Pedersen A/S | RC Plast, Handi Life Sport og Danish Fibres, samler både praktiske erfaringer fra virksomheder, teoretisk viden om genanvendt plast og en gennemgang af den aktuelle lovgivning. Denne viden kan hjælpe virksomheder med at håndtere udfordringerne og øge integrationen af genanvendt materiale. 

Rapporten viser blandt andet, hvordan: 

  • Lovgivning og dokumentationskrav (fx REACH, affaldsrammedirektivet og regler for fødevarekontaktmaterialer) stiller skærpede krav til sporbarhed og kontrol, særligt for PCR-materialer.
  • Variation i materialestrømme stiller øgede krav til testmetoder som MFI, DSC, OIT og mekaniske prøvninger for at sikre kvalitet og holdbarhed af den genanvendte plast.
  • Procesudstyr, såsom doseringssystemer, afgasning, blandingssiloer og regulering, spiller en nøglerolle i at kompensere for variationer i det genanvendte plast.
  • Virksomheder må tilpasse både design, procesvinduer og planlægningsmodeller for at sikre robust produktion og konsistent kvalitet. 

Rapporten giver et realistisk billede af barrierer, muligheder og praktiske løsninger, som virksomheder kan bruge direkte i deres beslutningsgrundlag. 

Sådan hjælper FORCE Technology 

Hos FORCE Technology hjælper vi dig med at navigere i de nye krav. Vi tilbyder test, analyse og rådgivning, så din virksomhed kan udnytte mulighederne i markedet for genanvendt plast og samtidig leve op til de skærpede krav om dokumentation og kvalitet. 

Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed kan styrke sin position? Download rapporten fra RevMat-projektet og få konkrete erfaringer fra branchen. Kontakt vores eksperter, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig videre.