Forskningsprojekt skal gøre op med stigende omkostninger til vedligehold og reparation af kritisk infrastruktur vha. trådløse sensornetværk, der forsyner sig selv med energi.

Reducerer omkostninger til materialer, reparation og vedligehold

I forskningsprojektet CorroSense Grand Solutions vil vi gøre op med de stigende omkostninger, der er forbundet med at anlægge, vedligeholde og reparere kritisk infrastruktur som fx Storebæltsbroen og Limfjordstunnelen.

Med den nye type overvågning, Strukturel Sundhedsovervågning (Structural Health Monitoring - SHM-systemer) øger vi sikkerheden og levetiden på konstruktionerne og reducerer samtidig CO2-forbruget.

På nuværende tidspunkt er korrosionssensorer afhængige af såkaldt elektromekaniske teknikker, som er dyre at installere, fordi de skal støbes ind i konstruktionen.

Det kræver omfattende kabling samtidig med, at sensorerne kun kan overvåge få kritiske områder. Derudover skal målingerne typisk udføres manuelt, ofte på svært tilgængelige steder.

Trådløst sensornetværk øger konstruktioners levetid

Med den nye strukturelle sundhedsovervågning får vi mulighed for at holde øje med konstruktionerne kontinuerligt og får på den måde mere pålidelige data af korrosion.

Desuden kan de nye typer af trådløse sensorer eftermonteres og øger dermed også levetiden for de eksisterende konstruktioner.

Ved at montere og/eller eftermontere en masse sensorer af denne type, kan man få et totalt overblik over tilstanden af en bro, tunnel eller andet. Data kan sendes fra sensor apparatet til en cloudplatform, hvorfra de store mængder data kan analyseres.

Dette vil, udover at man kan sidde med sit dashboard og monitorere en given konstruktion, også give mulighed for at lave bedre modeller, og i fremtiden bruge disse avancerede modeller til fx ved hjælp af AI at lave predictive maintenance på konstruktioner.

International efterspørgsel på overvågning af kritisk infrastruktur

Med projektet tilgodeser vi et globalt behov for en mere effektiv og fleksibel metode til at overvåge kritisk infrastruktur som fx betonkonstruktioner. Metoden skal øge sikkerheden, reducere forbrug af CO2 og reducere omkostninger.

Det giver fx Vejdirektoratet mulighed for elektronisk dataovervågning af deres ca. 2.500 broer og tunneller i Danmark. Dermed slipper de for den traditionelle og omfattende manuelle overvågning, som er både upræcis og dyr.

I CorroSense-projektet undersøger vi, hvordan en ny korrosionssensor kan bruges til at overvåge korrosion i armeret beton og fastslå, om der er skader.

Samtidig vil vi undersøge, om det er muligt at foretage tilstrækkelig energihøst fra armeret beton, så det trådløse sensornetværk kan være selvforsynende med energi.

Det trådløse sensornetværk kan udbredes til andre armerede betonkonstruktioner (fx vindmølleanlæg, havneanlæg og energiøer), og derfor har det globalt potentiale.