Læring der virker i praksis: mød Jens Ewers

Bred og dyb erfaring med auditering i praksis. Lyst til at inspirere og evne til at tilpasse undervisningen til deltagerne. Jens Ewers gør auditering levende – mød ham her.

Jens har arbejdet med kvalitetsledelse og auditering siden 1997. Han har solid erfaring fra industrien, som selvstændig konsulent og som lead auditor på ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001.

Ud over at undervise på auditor- og lead auditor-kurserne i FORCE Technology, auditerer han virksomheder for FORCE Certification.

”Jeg synes, det er en meget stor styrke, at man også arbejder med det, man underviser i,” siger Jens Ewers. “Det gør alle undervisere i FORCE Technology, og det sikrer, at undervisningen er nærværende, aktuel og tidssvarende.”

Modulopbygget og praksisnær læring

Lead auditor-kurserne hos FORCE Technology har den særlige fordel, at de er modulopbyggede. Dermed kan deltagerne tage ét modul ad gangen og bygge videre, når de er klar. 

“Når der er afstand mellem modulerne, har deltagerne mulighed for at prøve tingene af i praksis,” siger Jens. “Så kommer de tilbage med erfaringer og spørgsmål, og det gør det næste modul endnu bedre.”

Fra teori til rollespil

Jens Ewers har fokus på at skabe læring, der virker i praksis. Derfor læser han rummet og tilpasser undervisningen til deltagerne. Det sker med et mix af undervisningsformer.

“De teoretiske lektioner varer højst en time – og så er der et sceneskift,” fortæller Jens Ewers. “Så skifter vi til konkrete opgaver, gruppearbejde, walk and talk eller rollespil. Det holder energien oppe og gør læringen virkelighedsnær.”

Rollespil handler ikke om at klæde sig ud, men om at træne realistiske audits i trygge rammer. 

“I rollespillene er det os undervisere, der bliver auditeret. Vi kan derefter tilpasse undervisningen efter, hvordan rollespillet er forløbet,” forklarer Jens. “Samtidig er det trygt for dig som kursist, at det ikke er dig selv, der bliver vurderet.”

Auditor-kursus

Skræddersyet til branche og behov

Kurserne i auditering tiltrækker deltagere fra mange brancher og tilpasses deltagernes behov.

“Vi har for eksempel rigtig mange kursister fra styrelser og myndigheder,” fortæller Jens. “De skal ikke nødvendigvis auditere efter ISO-standarder, men principperne er de samme, og vi kan koble kurserne til deres krav og hverdag. Vi tilbyder også forløb helt skræddersyet til den enkelte virksomheds behov.”

Auditering, der skaber positiv værdi i hverdagen

Ud over at formidle varieret lægger Jens Ewers vægt på at give kursisterne ”aha-oplevelser” og inspiration til positiv forandring. 

”Jeg elsker at inspirere,” fortæller Jens Ewers. Han kalder også sig selv ”lidt af en showman”.

Kursisterne går ikke kun hjem med viden og nye teknikker, men også med motivationen til at afprøve det, de har lært, i deres egen organisation – og bruge auditering til at skabe konkret værdi i hverdagen.