Benyt ikke-destruktiv prøvning (NDT) som en del af fremstillingskontrollen til at sikre både kvalitet og dokumentation af dine producerede materialer, emner og strukturer overfor dine kunder.

Med ikke-destruktiv prøvning får du mest mulig viden om din produktion og kvaliteten af dine produkter, så du kan sikre og dokumentere kvaliteten jævnfør kravene i enten relevante standarder, fra dine kunder eller dit eget kvalitetsprogram.

Vores fremstillingskontrol med NDT hjælper dig med at:

  • Opfylde fastsatte krav og standarder
    Som producent af materialer, emner eller strukturer er du ofte underlagt en række krav til din fremstillingskontrol. Det kan være fastlagte kriterier for accept og kassering enten fremsat af kunder eller myndigheder i form af standarder, som du skal leve op til.
  • Reducere risiko for fejlproduktion
    Når du løbende kontrollerer kvaliteten af din produktion med NDT, kan du lynhurtigt få rettet op på eventuelle fejl. Dermed undgår du reklamationer, unødigt spild og at skrotte en fejlproduktion eller sende den til deponi.
  • Dokumentere en bestemt kvalitet og ensartethed
    Du kan også være underlagt enten kunders eller egne krav om at levere en bestemt kvalitet og ensartethed hver gang. Som producent er ensartet og høj kvalitet ofte et konkurrenceparameter, og det er derfor afgørende, at du kan dokumentere dette troværdigt og uvildigt.
  • Kontrollere dine svejsninger og sammenføjninger
    Når du fremstiller enten et emne, anlæg eller en struktur, er der ofte kritiske punkter, som kan påvirke de egenskaber, der har betydning for både sikkerhed og levetid. Det er typisk sammenføjninger som fx svejsninger, der kan udgøre et svagt punkt i konstruktionen, hvis der er sket en fejl i fremstillingen.

Fleksibel fremstillingskontrol med NDT, der er tilpasset din produktion

Du kan ikke nødvendigvis se på ydersiden af produktet, om det er produceret eller svejst korrekt sammen. Med ikke-destruktiv prøvning ser vi ind i emnet eller svejsningen og vurderer, om det lever op til den aftalte standard eller de aftalte krav.

NDT på svejsning
Det er svært med det blotte øje at se, om svejsningen lever op til kravene. Med NDT får du hurtigt bevis for, om svejsningen kan godkendes eller ej.

Vi tilpasser inspektionen til dine behov ud fra forskellige parametre. Det betyder, at vi vælger tilgang og metode ud fra blandt andet materiale, konstruktion, tilgængelighed mv. men også ud fra hvilke dokumentationskrav, du bliver mødt med fra kunder eller myndigheder.

NDT omfatter en række ikke-destruktive prøvningsmetoder

NDT står for non-destructive testing, og vi anvender alle de anerkendte NDT-prøvningsmetoder, både manuelle, automatiske og avancerede. Med vores omfattende udstyrspark benytter vi en række ikke-destruktive prøvningsmetoder, som fx

  • visuel prøvning
  • røntgenprøvning
  • ultralydsprøvning
  • hvirvelstrømsprøvning
  • penetrantprøvning
  • magnetprøvning
  • phased array
  • digital radiografi
  • P-scan
  • ToFD (Time of Flight Diffraction)
  • 3D MFL (Magnetic Flux Leakage). 

NDT anvendes bredt til inspektion af metaller, beton, polymerer og kompositter i alle brancher fra energiproduktion, infrastruktur og transport til medicinal og fødevareproduktion. 

Udover at anvende NDT til fremstillingskontrol anvender vi det også til at kontrollere emner, anlæg og konstruktioner der allerede er i drift. Med driftskontrol får du overblik over, hvordan tilstanden er på anlægget, så du ved, hvordan du kan levetidsforlænge dit anlæg.

Tilstandskontrol med ikke-destruktiv prøvning (NDT)

Med NDT undersøger vi tilstanden af emner, konstruktioner og anlæg, efter de er sat i drift, så du ved, hvor du kan levetidsforlænge eller reparere.

NDT-metoder - hvad er de mest almindelige NDT-metoder?