Lasere udgør en potentiel sikkerheds- og sundhedsrisiko, og er underlagt EU-direktiver og Arbejdstilsynets regulering. FORCE Technology har den rette knowhow og kan hjælpe dig med at opnå den lovpligtige risikovurdering.

Hvad enten din laser er på nogle få milliwatt (mW) eller adskillige kilowatt (kW), er den underlagt national og international lovgivning, og virksomheden har pligt til at udfærdige en risikovurdering i overensstemmelse med EU Direktiv 89/391 og Direktiv 2006/25/EC for at sikre overensstemmelse med gældende lovgivning for lasersikkerhed.

Det er lovpligtigt at sikre lasersikkerheden for såvel personale som laserudstyr, og dette forudsætter specifik optisk forståelse for at sikre overensstemmelse med europæisk og dansk lovgivning på området og dermed overholdelse af Arbejdstilsynets krav til lasersikkerhed.

Uanset om du markedsfører et laserprodukt, anvender en laser i produktionen, benytter lasere i laserlysshow, ønsker at sikre overensstemmelse med EN/ISO 60825 standarden, eller få foretaget en risikoanalyse af din laserinstallation eller verifikation af lasersikkerheden, kan FORCE Technology hjælpe med den relevante knowhow og bistå med at evaluere de potentielle lasersikkerhedsaspekter.

Laser – klassifikation og karakterisering

Uanset om du importerer og sælger eller blot anvender lasere, har du pligt til at sikre alt personnel i nærheden af laseren. Dette medfører et krav om klassificering af laseren og dens fysiske egenskaber, f.eks.:
  • Optisk effekt
  • Bølgelængde
  • Pulsfrekvens
  • Divergens
  • Udbredelse
  • Indkapsling.
Det er nødvendigt, at vi kender til laserens fysiske egenskaber for at kunne foretage laserklassifikation og den medfølgende risikoanalyse af laseren.

Risikovurdering af lasere

Ifølge europæisk og dansk lov skal alle arbejdsgivere være i besiddelse af en risikovurdering, når arbejdstagere udsættes for kunstig optisk stråling, herunder laserstråling.

Desuden er arbejdsgiveren forpligtet til at beregne det sandsynlige strålingsniveau, som arbejdstageren kan udsættes for, så forholdsreglerne for at begrænse strålingen kan identificeres og iværksættes.

FORCE Technology kan bistå med beregningen af strålingsniveauer, som arbejdstagere, tilskuere og andre kan udsættes for, og ydermere beregne og udpege de relevante beskyttelsesniveauer til begrænsning af risikoen, inklusiv beregning af de nødvendige personlige værnemidler såsom laserbeskyttelsesbriller.

Lasersikkerhed og lasersikkerhedskurser

Alt personale, som benytter kraftige lasere, har pligt til at være bekendt med de relevante lasersikkerhedsaspekter i forhold til anvendelsen, inklusiv daglig drift og vedligehold, service såvel som oplignering og justering. Dette medfører et behov for specifik uddannelse eller træning i lasersikkerhed og kendskab til laserens fysiske egenskaber.

FORCE Technology tilbyder skræddersyede eller generelle lasersikkerhedskurser for laserteknikere og laseroperatører, som sætter kursisterne i stand til at vurdere og minimere risici i forbindelse med laserstråling.

Ydelser inden for lasersikkerhed:
  • Risikovurdering iht. Direktiv 2006/25/EC
  • Overensstemmelse med dansk lovgivning f.eks. Arbejdstilsynet
  • Klassificering af lasere iht. EN/ISO 60825-1
  • Måling af lasereffekt
  • Lasersikkerhed i produktion
  • Beregning af sandsynlige eksponeringsniveauer for laserstråling
  • Personlige værnemidler, f.eks. lasersikkerhedsbriller
  • Produktsikkerhed for lasere (f.eks. laserpointere, laserpegepenne eller andre hobbylasere)
  • Lasersikkerhed ved laserlysshows eller laserdisplays
  • Analyse af hændelser med lasere involveret (Lasersikkerhed ift. fly- og togtrafik, sport o.l.)
  • Lasersikkerhedskurser og lasersikkerhedstræning
  • Mærkning af lasere f.eks. ifm. import af laserudstyr
  • Skiltning af laserstråling
  • Sundheds- og sikkerhedsaspekter for laserstråling.
Kontakt os gerne for en snak om, hvordan vi kan besvare dine spørgsmål vedrørende lasersikkerhed.