Få hjælp fra hybride testbeds til at forbedre og optimere din virksomheds fremtidige produktudvikling. Det sparer dig for både tid og penge og forbedrer din konkurrenceevne.

Fremtiden bliver mere og mere digital, og det gør sig også gældende i industrien. Eftersom alle produkter skal testes og godkendes, inden de kommer på markedet, stiller det store krav til testfaciliteterne om at opsamle og omsætte store mængder data til værdifuld viden.

Begrebet hybride testbeds bliver brugt i flæng sammen med buzz words som IoT, AI og digitale tvillinger, og det er pt. de færreste, der ved præcist, hvad hybride testbeds betyder og dækker over. Dog er langt de fleste virksomheder enige om, at det er noget, der kan gavne deres fremtidige produktion og produktudvikling. 

Denne artikel vil gøre dig lidt klogere på hybride testbeds og på, hvad det kan bruges til for at sikre danske virksomheders innovations- og konkurrenceevne.

Hvad er hybride testbeds?

Hybride testbeds handler om evnen til at bygge bro og synergi mellem fysiske og digitale tests og optimere outputtet. Dvs. udføre fysiske og digitale test, og i den proces binde flere forskellige elementer sammen som overordnet kan deles ind i:

  • data – både simuleret og fysisk
  • fysiske tests – fx mekanisk prøvning og korrosionstest
  • datakommunikation – tovejs dataudveksling mellem simulering og fysisk test 
  • visualisering – interaktiv og relevant information
  • intelligens – fx AI som kontinuerligt udvikler den hybride testbed.

I den sammenhæng er det vigtigt at huske på ikke at overkomplicere processen. Ovenstående er overskrifter for den komplette værktøjskasse, dog skal den enkelte løsning altid skræddersys baseret på en indledende analyse af behov for test og resultater. Vi ser nærmere på nogle af mulighederne, som fx simuleringer, delkomponenttest og brugen af AI.

Simulering kan give dig værdifuld information, du ikke fysisk kan måle dig til

I mange tilfælde kan du lære mere om dit produkt, og hvad det bliver udsat for under drift, ved at sætte sensorer på komponenten og aflæse resultaterne.

Dog kan der være tilfælde, hvor du fx ikke kan sætte en temperaturmåler på, ganske enkelt fordi der bliver så varmt, at sensoren ikke kan holde til det. I andre tilfælde kan det være fysisk umuligt at få adgang til netop det område i emnet, som du gerne vil blive klogere på. Så giver det mening at kombinere fysiske målinger med simuleringer for at udvide den tilgængelige information.

Delkomponenttest nedbringer testomkostninger markant

For at nedbringe omkostninger ved prototypetest kan der vha. den hybride testbed laves delkomponenttest. Eksempelvis, hvis du kun udskifter enkelte komponenter i dit produkt, så giver det mening kun at teste den nye komponent og så simulere resten af produktet. Det gør det meget billigere, idet du reducerer den fysiske prototype, men også har mulighed for at nedsætte testtiden markant.

Det kræver dog en høj grad af kompleksitet i systemet, før det giver mening af lave så avanceret et simuleringsnetværk, og virksomheder skal nøje afveje, hvor meget de kan få ud af det, før de går i gang.

Hybride testbeds kan mindske behovet for worst case scenario

Hvis et produkt eller et system består af mange delelementer, der produceres af forskellige virksomheder, kan der være en tendens til at overdimensionere sit eget produkt/delelement og altid gå efter worst case scenario for at forhindre, at delelementet kan forårsage et havari.

Det kan fx være tilfældet med en så kompleks struktur som en vindmølle, der består af både fundament, vindmølletårn, vinger og nacelle. Ved at simulere den komplette eller større dele af vindmøllen i kombination med test af nye komponenter kan det være muligt fx at reducere materialeforbruget og stadig have vished for at sikkerheden er i orden på systemet, da der tages højde for bevægelser og belastninger gennem alle komponenter i samspil. Det forbedrer både indtjeningen og konkurrenceevnen for produktet/systemet.

Kunstig intelligens (AI) danner grundlag for fremtidig produktudvikling

Når du tester og simulerer funktionen af produkter, får du genereret en masse data, som kan danne grundlag for den fremtidige produktudvikling. Du får mere og mere viden om produktet, og dermed får du et bedre udgangspunkt, når du vil videreudvikle på produktet. Dette kan gøres ved at upcycle data og gøre erfaringer til viden, så det kan videreføres til fremtidig udvikling.

Simuleringerne bliver mere og mere præcise ved hjælp af bedre information fra fysiske tests, og den kunstige intelligens bliver klogere og er dermed med til at forbedre nye iterationer af produktet gennem det, der kaldes den digitale tråd. Den digitale tråd handler om at binde den enkelte produktudvikling sammen fra start til slut, men også at bygge videre til fremtidige iterationer ved at gøre data fra de enkelte stadier generaliserbart og som grundlag for fx den kunstige intelligens.

Her handler det om at kvalificere dataene til at kunne være brugbar fra et projekt til det næste ved eksempelvis at træne en simuleringsbaseret kunstig intelligens, der gør det nemmere, hurtigere og smartere at teste nye designs baseret på data fra tidligere projekter og fysiske test.

Der er stadig barrierer forbundet med hybride tests

For mange virksomheder er det stadig uoverskueligt at give sig i kast med hybride testbeds, fordi det kan bestå af så mange delkomponenter, at det kan være svært at vide, hvor man skal ende, og hvor man skal begynde?

Det er vigtigt at holde for øje, hvad det præcist er, man som virksomhed ønsker at få ud af at benytte hybride testbeds. Virksomheden skal derfor blive meget specifik omkring, hvad det præcist er for en udfordring, de ønsker at få løst, og hvad de ønsker at forbedre og opnå.

Eksempelvis giver det ikke mening at gøre en QA-test (test af produkt kvalitet) hybrid, da hele produktet skal testes. Hvorimod test af vindmølle komponenter er dyrt og tidskrævende, her vil hybrid test kunne involvere hele vindmøllen og tage hensyn til mere virkelighedstro test betingelser.

Desuden er det vigtigt, at man afdækker muligheden for at påvirke testfaciliteten, for kan testfaciliteten til fx den pågældende test slet ikke digitaliseres, er hybride testmetoder ikke en mulig vej at gå.

Hvordan vil standardiseringen omkring hybride testbeds udvikle sig?

Fordi hybride testbeds stadig er et forholdsvis nyt begreb, er der ingen standarder på området. For at få det optimale ud af at arbejde med hybride testbeds er det en forudsætning, at de forskellige løsninger som dataplatforme og digitalisering af fysiske testfaciliteter kan snakke sammen. Derfor vil en generisk løsning, der kører efter samme type protokol være hensigtsmæssig.

Hybride testbeds kan bruges af både SMV'er og store multinationale koncerner, men det kræver, at man kan skalere både helt ned og helt op for den generiske dataplatform.

FORCE Technology deltager i standardiseringsprocesser omkring begrebet digital tvilling. Her indgår mange af de komponenter og værktøjer, der også gør sig gældende i den hybride testbed.

Ønsker du at høre mere om mulighederne, om forskning og udvikling inden for hybride testbed – eller blot holde dig orienteret om nyt inden for hybride testmetoder, er du velkommen til at skrive dig op til vores nyhedsmail.

HOLD DIG AJOUR MED PROJEKTET

Skriv dig op til at modtage nyt fra og om projektet - eller send dine spørgsmål og kommentarer.