Det er udfordrende at designe pålidelige og robuste elektroniske produkter. PPEPP-paradigmet hjælper dig med at vælge de mest effektive pålidelighedsværktøjer i forhold til dit produkt.

Af Susanne Otto

FORCE Technology har i forbindelse med resultatkontrakten, Proaktivt Paradigme for Elektroniske Produkters Pålidelighed (PPEPP), udviklet et paradigme (et online-program) til brug i forbindelse med produktudvikling.

Paradigmet hjælper produktudviklere med at vælge de mest effektive pålidelighedsværktøjer i forhold til deres produkt og erfaringsmæssige situation i den jungle af pålidelighedsværktøjer, der findes. På den måde kan virksomhedernes anstrengelser optimeres, så der fokuseres på få relevante værktøjer, og de kan udvikle en effektiv pålidelighedsstrategi for at opnå de specificerede pålidelighedsmål i forbindelse med udviklingen af et nyt produkt.
 

Timing er alt

En klar pålidelighedsstrategi og implementering af pålidelighedsværktøjer fra starten af udviklingsforløbet er afgørende for kvalitet, kort time-to-market og kontrol over service- og garantiomkostninger. Timing er vigtig, og pålidelighed skal designes ind proaktivt. Det er for sent under de afsluttende tests at finde ud af, at det nye produkt ikke er pålideligt. Pålidelighed og robusthed kan ikke tilføjes til sidst, når produktet ellers er færdigudviklet med et godt resultat. 
 
Generelt anbefales det at implementere de udvalgte pålidelighedsværktøjer så tidligt i udviklingsfasen om muligt, men der er naturligvis afhængigheder eksempelvis af tilgængelige tegninger, diagrammer, hardware, software mm. 
 

En jungle af pålidelighedsværktøjer

Der findes en lang række pålidelighedsværktøjer, som typisk anvendes af danske virksomheder i forskelligt omfang. Det kan være værktøjer som kravspecifikation, DFMEA (Design Failure Mode Effect Analysis), design review, derating, HALT, design til vibrations-, chok-, termiske fugt- og EMC-krav, levetidsestimering, CALT, HASS m.fl. 
 
Værktøjerne og deres anvendelse er omfattende beskrevet i litteraturen, bl.a. i SPM-181: ”Practical applicable reliability tools”. Alligevel oplever en del virksomheder, at de farer vild i junglen af pålidelighedsværktøj og bliver i tvivl om, hvilke værktøjer de skal fokusere på for at få størst værdi i forhold til indsatsen.
Typisk anvendte pålidelighedsværktøjer
Figur 1: Oversigt over typisk anvendte pålidelighedsværktøjer.

Paradigmet

Derfor har FORCE Technology udviklet paradigmet, som er en systematisk metode til at vælge mellem udvalgte pålidelighedsværktøjer baseret på information om det aktuelle produkt mv.
 
I praksis svarer brugerne af paradigmet på op til 19 spørgsmål om produktet, markedet, brugsmiljøet, virksomhedens erfaringer mv. Et Python-program omsætter derefter med udgangspunkt i ny viden fra projektet kombineret med erfaring svarene på spørgsmålene til et forslag til en liste over de pålidelighedsværktøjer, der vurderes vigtigst at implementere i den aktuelle situation. Hvert værktøj linker til en beskrivelse af anvendelsen af værktøjet med links til praktiske guidelines, tjeklister og andet nyttigt materiale, som hjælper med at implementere værktøjerne. 
 
Alt dette er gratis tilgængeligt for danske virksomheder. Paradigmet kan efter behov suppleres med rådgivning om og facilitering af brugen af værktøjerne samt nye værktøjer, der udvikles efter behov. 
Principskitse for paradigmet omkring pålidelighedsværktøjer
Figur 2: Principskitse for paradigmet.

Paradigmet kan forhåbentlig inspirere virksomheder til at definere en pålidelighedsstrategi tidligt i udviklingsforløbet for et nyt produkt – gerne i kravspecifikationsfasen. Bemærk, at der kan være visse industrier, som har særlige krav, der ikke nødvendigvis er implementeret i paradigmet.

Prøv paradigmet

Prøv værktøjet, der hjælper dig med at vælge de mest relevante værktøjer til din pålidelighedsstrategi.