Den mest effektive test af pålidelighed i elektronikprodukter opnås ved at skalere testene, så niveauet er tilpasset målet.

Hvad kan påvirke en test? Kort og godt er det faktorer såsom budget, tidspres og tilgængelighed af testmuligheder. Der kan dog være regulativer og standarder, der dikterer svaret. Det kan desuden være en fordel at bygge ovenpå de påkrævede kvalifikationskrav for at opnå og dokumentere en forhøjet pålidelighed eller robusthed.

For produkter uden regulatoriske krav kan lav produktindtjening eller kort forventet levetid virke demotiverende for pålidelighedsfremmende tiltag og omvendt. Derfor er modenhed i forhold til pålidelighed blandt virksomheder også meget forskellig. Nogle virksomheder har en lang og integreret historie med pålidelighedstest og har høj pålidelighed for øje fra designfasen til færdig montage, mens andre virksomheder kun lige er begyndt at tænke sådanne tanker. Dog kan de fleste virksomheder - uanset modenhed - forbedre deres pålidelighedsstrategi. 

Fokus på den rigtige strategi

Med resultatkontrakten Proaktivt Paradigme for Elektroniske Produkters Pålidelighed (PPEPP) har FORCE Technology fokus på at udvikle et paradigme, der kan hjælpe danske virksomheder med at finde netop det pålidelighedsredskab, som sikrer deres produkters pålidelighed mest effektivt.

For der er mange muligheder for at teste og derved sikre et produkts pålidelighed, men med bundlinjen for øje er det vigtig at vælge netop det redskab eller den test, der pålidelighedsmæssigt giver størst udbytte. 

Desuden betyder konstante teknologiske fremskridt og satsninger, at nye testmetoder kommer til, bliver mere udbredte eller er tilgængelige i en helt anden størrelsesorden. Derfor har en del af dette PPEPP-paradigme fokus på at udvikle et værktøj til at anskueliggøre, på hvilket niveau man bør/kan teste et produkt. 

Motivationen for den enkelte virksomhed kan bestå i at spare tid ved at reducere antallet af pålidelighedstest ved at teste på et højere niveau og dermed samle flere elementer i en enkelt test eller ved at kunne afløse en kompliceret og dyr test på systemniveau med en simplere test af en central komponent på et lavere niveau. 

Skalérbarhed

Denne skalerbarhed af pålidelighed(-stest) er langt fra triviel, og der findes ingen sikker metode til at nedbryde en komplet systemtest til testkrav for delkomponenter af et stort system. Tilgangen til problemstillingen bygger på årtiers erfaring med pålidelighedstest indenfor klima, mekanik og elektromagnetisk kompatibilitet (EMC).

Nogen vil kalde det System Engineering, sund fornuft eller en del af intelligent test, men i sin helhed handler værktøjet om at illustrere fordele og ulemper ved at teste på et givent niveau, at identificere komponenter/moduler med høj risiko for at fejle og kortlægge faktorer såvel internt som eksternt for produktet. 

Et tænkt eksempel for dette værktøj kan være et køretøj - et komplekst system med høje krav til pålidelighed. Inddeles dette system i passende niveauer fra mindst til størst, kunne det være komponent-printkort-modul-delsystem-system. Jo længere ned i niveau vi bevæger os, jo flere elementer er der på hvert niveau. 

Hvis der udelukkende bliver testet på laveste niveau, bliver testomfanget uhensigtsmæssigt stort. Samtidig er der ingen garanti for, at køretøjet starter, når der trykkes på knappen. Hvis der derimod kun testes på højeste niveau, får man ingen information om fejlmarginen for den enkelte komponent eller modul.

Samtidig er risikoen ved kun at teste på højeste niveau stor, da det formentlig er sidst i et udviklingsforløb at sådan en test udføres, og findes en kritisk fejl først på det tidspunkt, kan det have katastrofale konsekvenser. Hvem vil prøvekøre en bil, hvor intet er blevet testet på forhånd? Der må være en gylden mellemvej.

sytem vs module testing reliability