Klimatest minimerer utilsigtet korrosion eller materiale-skader i driftsfasen. Vær på forkant og få dine komponenter testet under forskellige atmosfæriske forhold.

Et klimakammer med store muligheder

Klimakammeret er det eneste kommercielt tilgængelige i Nordeuropa og tilbyder en kombination af tre forskellige miljøsystemer for fuldkomment at simulere et offshore miljø:
  • Temperaturkontrol
  • Fugtkontrol
  • Salttåge.
De tre miljøparametre kan kontrolleres individuelt eller programmeres som kombinerede påvirkninger og dermed simulere den barske offshore atmosfære så realistisk som muligt.

Kan jeres system modstå miljøet?

I tillæg til de relativt enkle eksponeringstest, kan der også udføres accelererede tests. En accelereret test kan foretages med en enkelt eller kombinerede påvirkninger, som er designet til at reagere på en bestemt del af testemnet.
 
Endvidere kan forskelligt landbaseret udstyr afprøves, eksempelvis onshore vindmøller, transportsystemer, radarsystemer, airconditionsystemer, trafikreguleringssystemer, advarselssystemer og lyssystemer. 

Test af funktionssystemer

Klimakammeret er specielt velegnet til test af funktionssystemer, f.eks. kransystemer, en motor eller et hydraulisk system.
 
Klimakammeret er placeret inde i en stor testhal, hvilket tillader test af funktionelle split-systemer. 
 
Et eksempel herpå er et opvarmnings-/kølesystem bestående af indendørs- og udendørsmoduler, hvor en del kan placeres og håndteres inde i klimakammeret, mens den anden del er placeret i testhallen.
 
På denne måde kan alle systemer afprøves og verificeres mht. både korrosions-modstandsdygtighed og ønsket ydeevne under forskellige atmosfæriske forhold.

Skræddersyede tests

Testen i klimakammeret kan tilpasses jeres specifikke krav. Hvis I har behov for hjælp til processen med at tilpasse testen til jeres behov, vil vi med glæde hjælpe jer.
 
I klimakammeret er vi også i stand til at udføre test iht. et stort antal standarder. 

Stol på os og bring jeres produkt til tops

Vores specialister inden for korrosion og metallurgi vil være tilgængelige for at hjælpe gennem hele design- og produktionskæden. Dette vil gøre jer i stand til at finde den rigtige løsning for jeres produkt og undgå utilsigtet korrosion eller materialeskader eller driftsfejl.
 
Grundig test, evaluering og optimering af dit udstyr før installation garanterer dig livslang robusthed af dit produkt.

Strategisk partnerskab til gavn for industrien

FORCE Technology har hjulpet industrier over hele verden med udfordringer med materialer og systemer i mere end 75 år. Vores brede erfaring er en af de største værdiskabelser for vores kunder.
 
Imidlertid bestræber vi os konstant på at udvikle avancerede materialer og afprøve løsninger. Derfor har FORCE TECHNOLOGY dannet et strategisk partnerskab med Lindø Offshore Renewable Centre (LORC) for at kunne tilbyde prøvning af store komponenter og systemer.
 
Partnerskabet mellem LORC og FORCE TECHNOLOGY har resulteret i dannelsen af Lindø Komponent- og Konstruktionsafprøvning A/S. Den ny facilitet for udvikling og afprøvning af store komponenter og systemer er beliggende på Lindø Havn, Odense i Denmark.