Det kan være voldsomme påvirkninger varer og emballage bliver udsat for under transport. En måde at sikre, at dine varer kommer sikkert frem, er gennem en ISTA certificeret transporttest.

Testen er med til at vise dig, hvor og hvordan dine varer og emballage bliver påvirket under transport og dermed opnår du en viden omkring, hvordan du pakker dem bedst.

I transporttestlaboratoriet kan vi simulere transportpåvirkninger med en sikker metode til måling af emballagens funktionsegenskaber. De påvirkninger, der anvendes i laboratoriet, er reproducerbare, hvilket sikrer at virkninger af emballageændringer nemt kan verificeres.

Vi har mulighed for at teste store paller og små emballage pakker og æsker i multipak. Og har du nogle specielle krav til din emballage, kan vi også hjælpe dig med det.

Fordelene ved at lave en transporttest er:

  • reducere omkostninger til pakningsmateriale
  • minimere forsendelsesskader
  • reducere garantiudgifter
  • udvælge optimale emballagematerialer

Producentansvar for emballage

Optimér din emballage og forbered dig på det udvidede producentansvar for emballage

Hvad er ISTA?

ISTA-certificering (International Safe Transit Association) er en af de mest kendte og implementerede internationale parametre til regulering af godstransport. Det består af en række test, der sigter mod at etablere kvalitetsstandarder med det formål at garantere sikkerhed under distributionscyklussen.

Testene er opdelt i 7 serier, der måler en pakkes modstand under forskellige scenarier. Vi kan udføre alle 7 testserier i vores faciliteter til transporttest.

En ISTA-certificeret laboratorium kan levere synligt bevis (i form af en rapport og en etiket på pakken), der viser, at dets produkt + emballagesystemer har gennemgået en række tests for at bestemme deres evne til at kunne klare en normal distributionscyklus.

At få en ISTA-certificeret rapport for sin emballage indebærer at produkt og emballage med succes har været testet op imod en række teststandarder, der fokuserer på at produktet ankommer i god stand og at emballagesystemet er i orden. Dette betyder, at virksomheden har en emballage med den højeste beskyttelsesevne, så den under transport kan modstå de forskellige miljøpåvirkninger.

NA Image
Med den hydrauliske vibrator simulerer vi luft-, tog- og søtransport.
 
Transporttest shock
Chok-test, bl.a frit fald, tippetest og rangérstød
Transporttest slæde
Kompressionstest undersøges hvordan emballagen beskytter produktet, når flere pakker stables oven på hinanden på lagre eller under transport 
Transporttest
Vibrationstest på hydrauliske- og elektrodynamiske shakere.