For bilisten er støjen fra dilatationsfugerne på broen hurtigt overstået, men naboerne bliver generet af impulslydene. Og der er grund til at tage denne støj alvorligt.

Af Per Finne, FORCE Technology, og Jakob Fryd, Vejdirektoratet

De fleste kender til en biltur over en motorvejsbro. Der kommer nogle bump, hver gang hjulene passerer én af broens fuger. Som bilist tænker man nok ikke så meget over lyden, men naboerne vil ofte blive berørt af de mange tusinde impulslyde døgnet rundt. Det kan være særligt generende, og der er ikke grundlag og tradition for at tage hensyn til det, når trafikstøjen måles eller beregnes.

Støjens særlige karakter

Når bilens hjul passerer dilatationsfugen, opstår en kortvarig ”klik-” eller ”klonk-lyd” oven i den almindelige støj fra bilerne på vejen. Støjterminologien kalder denne lyd en impuls. Den er kortvarig og udbreder sig væk fra vejen sammen med den almindelige brusende motorvejsstøj. Hvorfor og hvordan den opstår, er ikke helt indlysende, men i alle tilfælde er menneskers oplevede genevirkning af støjimpulser større, end den er for almindelig motorvejsstøj.

Ved andre former for støj – fx industristøj – bliver virksomheden ”straffet” med 5 dB, hvis støjen indeholder tydeligt hørbare impulser ved naboerne. Derfor er det ved støjkortlægning af en virksomhed standard-procedure at undersøge støjens karakter ved naboerne.

Dilatationsfuger er uundgåelige, når man bygger broer, for broen skal kunne give efter uden at ødelægge vejen og konstruktionen (se figur 1).

Kilde: Vejdirektoratets pjece: ”Broer og tunneler”.
Figur 1. Dilatationsfuger. Fugerne er bevægelige, så betonbroen har plads til at udvide sig og/eller trække sig sammen, uden at der dannes sprækker i vejen. Fugerne er lavet som store metalfingre, der glider ind og ud mellem hinanden. Kilde: Vejdirektoratets pjece: ”Broer og tunneler”.

Vejdirektoratet modtager jævnligt klager over vejstøj – også over støjen fra motorvejsbroer, hvor særligt impulser fra dilatationsfuger kan være til gene for naboerne. Senest har der efter renovering af Gudenåbroen ved Randers (E45) været klaget over, at der er opstået nye impulslyde (beskrives som ”klonk”- og ”klik”-lyde) i området. Nogle af dem, der klager, bor op mod 1.000 meter fra broen.

Målinger af støj omkring Gudenåbroen

På baggrund af de gentagne nabohenvendelser besluttede Vejdirektoratet at undersøge nabostøjen i området omkring broen for tydeligheden af de impulser, der opstår ved kørsel over dilatationsfugerne. Der blev udført målinger og lydoptagelser ved en række nabopositioner vest for broen en dag med svag (op til 5 m/s) sydøstlig vind. Det vil sige, at vinden bar støjen fra motorvejen hen mod målestederne. Det er standardprocedure ved måling af støj. Støjen blev målt flere steder bl.a. tæt ved vejen og på 450 meters afstand.

Resultaterne viser en rimelig god sammenhæng mellem impulsernes tydelighed og afstanden fra kontrolpositionen ved broen. Jo større afstand fra broen, desto mindre er impulsernes tydelighed.

Subjektiv vurdering af støjen 

Udover de objektive analyser af impulsernes tydelighed blev impulserne også bedømt subjektivt ved afspilning af lydoptagelserne via hovedtelefoner. Denne nyttige, men ikke særligt videnskabelige bedømmelse viste en god overensstemmelse mellem den subjektive bedømmelse og de objektive analyser af tydelig hørbarhed.

Hvad har vi lært ved Gudenåbroen

Det er nyt, at Vejdirektoratet har afprøvet en metode til at vurdere støjgener fra kørsel over dilatationsfuger på en motorvejsbro. Resultaterne viste, at der er grund til at tage støjen fra dilatationsfuger alvorligt – særligt for brostykker tæt ved boligområder.

Ved Gudenåbroen vil man forsøge at justere asfaltbelægningen, så der er mindre niveauforskel mellem asfaltslidlaget og dilatationsfugerne. Det er håbet, at det kan nedsætte generne fra impulsstøjen.

Læs også Hvordan støjer motorvejen og Lyt til fremtidensvej eller tilmeld dig vores infomail om akustik, støj og vibrationer, så lander artiklerne direkte i din indbakke.