Siden år 2000 har vi I Danmark benyttet det samme datagrundlag ved beregning af trafikstøj. Efter 20 år er det derfor nærliggende at undersøge, om det fortsat er
fuldt egnet.

Af Per Finne, FORCE Technology og Jakob Fryd, Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har længe ønsket at kontrollere, i hvor høj grad de kildedata (udgangsværdier), der anvendes ved støjberegninger i Danmark, er repræsentative for dagens trafik. De anvendte kildedata i er nemlig baseret på målinger udført omkring år 2000. Det er derfor oplagt efter ca. 20 års anvendelse, at undersøge, om de stadig er fuldt egnede som grundlag for støjberegninger i Danmark.

Hvorfor skal vi vide, hvor meget biler støjer?

Det er afgørende for borgernes sundhed, at vi kender støjniveauer fra vejene og kan holde støjgener på et sundhedsmæssigt forsvarligt niveau. Derfor spiller beregningsmetoder en central rolle.

Siden 80´erne har fællesnordiske indsatser gjort, at vi løbende har fået bedre og mere nuancerede støjberegningsmetoder. Metoder som i bund og grund er baseret på verificerede målinger af såvel trafik- som industristøj.

Sådan beregner vi vejstøj i Danmark

I Danmark anvender vi den såkaldte Nord2000-metode til beregning af vejstøj. Beregninger foretages i mange forskellige sammenhænge – fra landsdækkende støjkortlægninger til detaljerede beregninger for at fastlægge støjniveauet ved den enkelte bolig. Støjberegningsresultater anvendes til at vurdere konsekvenserne af støjen og til opgørelser af hvor mange støjbelastede boliger, der er. Ofte afgør en støjberegning om Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB kan overholdes eller om der skal udføres støjbeskyttende foranstaltninger i form af støjskærme eller andre tiltag. Det er derfor afgørende, at beregningsresultater er valide og stemmer overens med det faktiske støjniveau.

Beregningsmetoden Nord2000 består af en kildemodel og en udbredelsesmodel. Kildemodellen beregner, hvor meget støj der udsendes fra vejen. Udbredelsesmodellen beregner, hvordan støjen udbredes til omgivelserne, afhængigt af vind, vejr, terrænforhold osv. Resultaterne afhænger af forskellige forudsætninger og ikke mindst af kvaliteten af de data, der indgår i beregningen.

Kildestyrken beregner man på baggrund af oplysninger om trafikmængder for et årligt gennemsnitsdøgn med tilhørende sammensætning af lette og tunge køretøjer og gennemsnitlige faktuelle hastigheder. Man skal også kende vejbelægningstypen, som har betydning for støjen fra kontakten mellem køretøjernes dæk og vejbanen.

Viden om, hvor meget de enkelte køretøjstyper støjer ved forskellige hastigheder og ved kørsel på forskellige belægninger stammer fra talrige kontrollerede støjmålinger udført langs vejnettet. Disse måleresultater indgår som en del af støjberegningsmetoden.

SPB Målinger - trafikstøj
Figur 1: SPB Målinger

Nord2000-metode har givet nøjagtige beregninger – men de er svære at forstå

Med introduktionen af Nord2000-metoden i 2007 fik vi en beregningsmetode, der på et langt mere detaljeret grundlag end tidligere, kunne beregne støjen fra vejtrafikken. Samtidig blev der også indført en ny indikator for støjbelastningen (Lden), hvilket gjorde, at mulighederne for direkte at måle trafikstøjbelastningen og sammenligne med Lden blev reduceret (Se faltaboks: DAY-EVENING–NIGHT LEVEL).

Dette skyldes, at resultaterne skal repræsentere gennemsnitlige forhold på årsbasis, hvad angår vind-, vejr- og trafikdata. Det gør ikke resultaterne mindre valide – men nok sværere at forstå.

Kontrolmålinger undersøger, om støjen fra biler har ændret sig

Det er afgørende, at kildedata, som ligger til grund for beregningerne, er repræsentative. Gennem et par år har vi derfor kontrolleret kildedata for biler ved at sammenholde de oprindelige data med resultater af nyere målinger, som typisk er udført af Vejdirektoratet.

Målingerne er udført enten for at kontrollere støjen fra nyanlagte asfaltbelægninger eller som kontrol af udviklingen i belægningernes støjmæssige egenskaber. Nogle belægninger er således fulgt over mange år.

SPB-målinger sammenlignet med Nord2000 beregninger

Målingerne udføres som såkaldte SPB-målinger (Statistical Pass-By), hvor der i vejsiden måles tæt ved kørebanen på et stort antal tilfældige køretøjer under forbikørsel (se faktaboks: SPB-MÅLINGER). Måleresultatet kan sammenlignes med en tilsvarende beregning af støjen med Nord2000-metoden og dermed medvirke til at kontrollere, om der er en udvikling i bilernes kildestyrke (støjemission).

Der skal mange bilpassager og flere målepositioner til at kontrollere bilernes kildestyrke, som blandt andet afhænger af biltypen (lette/tunge køretøjer), vejbelægningen og ikke mindst bilernes hastighed på målestedet.

Typisk er dette gjort ved 80 og 110 km/t for personbiler og ved 80 km/t for lastbiler. I beregningsmetoden antager vi, at beregningen skal repræsentere en 8,5 år gammel vejbelægning for at sikre, at en ny belægnings gunstige støjegenskaber ikke er overrepræsenteret.

Bilernes dæk har også stor betydning for støjen. Det er ikke muligt for Vejdirektoratet at kontrollere de enkelte bilers dæktyper m.m., hvorfor det er nødvendigt at anvende gennemsnit af mange bilpassager for at udligne variationer bilerne imellem. Den statistiske metode sikrer, at det er den gennemsnitlige støj fra forskellige køretøjstyper, der kommer til at indgå i støjberegningerne.

Målinger undersøger, om støjen fra bilerne har ændret sig

I de viste grafer på Figur 2,3 og 4 er den gennemsnitlige støj pr. bil vist som funktion af vejbelægningens alder. Den sorte prik viser beregningsresultatet med Nord2000. Prikker med andre farver viser måleresultater fra forskellige målesteder.

Figur 2: Personbiler ved 110 km/t ligger på linje med de målte resultater. 
Figur 3: Ved landevejskørsel ser man dels, at der er færre data til rådighed og dels, at støjen beregnes 1,2 dB lavere end middelværdien af måleresultaterne.
Figur 4: Resultaterne for tunge køretøjer. Resultaterne viser, at støjen beregnes ca. 1,4 dB lavere end middelværdien af måleresultaterne.

I alle tilfælde har vi set på en referencebelægning af typen SMA 11 (Skærvemastiks med maksimal kornstørrelse på 11 mm). Resultaterne er vist som det maksimale støjniveau LAFmax under forbikørsel svarende til resultatet af SPB-målingerne.

På samme graf er den beregnede værdi med Nord2000’s eksisterende kildedata vist. Den fuldt optrukne linje viser middelværdien baseret på måleresultaterne. De to stiplede kurver viser 95 % konfidensintervallets øvre og nedre grænse.

Beregningsresultatet er signifikant forskelligt fra måleresultaterne, hvis det ligger over den øverste eller under den nederste stiplede linje.

Støjen fra lette køretøjer

Lette køretøjer omfatter personbiler og mindre varebiler (under 3,5 tons).

Figur 2 viser, at beregninger med personbiler ved 110 km/t ligger på linje med de målte resultater. Dog kan det anes, at de få målinger, der repræsenterer belægninger over 10 år, ligger relativt lavere end de øvrige målinger. Vi ønsker derfor at indhente flere måleresultater for ældre belægninger, inden vi kan konkludere endeligt på resultaterne.

Ved landevejskørsel (Figur 3) ser man dels, at der er færre data til rådighed og dels, at støjen beregnes 1,2 dB lavere end middelværdien af måleresultaterne. Beregningsresultatet er dog ikke signifikant forskelligt fra måleresultaterne.

I dette tilfælde ser vi, at resultater for belægninger ældre end 5 år kun repræsenterer ét målested. Vi ønsker derfor flere måleresultater for at verificere, om der er sket en ændring i forhold til de oprindelige ca. 20 år gamle data.

Støjen fra tunge køretøjer 

Figur 4 viser resultaterne for tunge køretøjer.

Resultaterne viser, at støjen beregnes ca. 1,4 dB lavere end middelværdien af måleresultaterne. Dette er dog ikke en signifikant forskel. Også her ser vi, at antallet af resultater for ældre belægninger er sparsomme og kun repræsenteret ved én strækning.

Nord2000’s kildedata står stadig til troende

Nogle af resultaterne antyder, at Nord2000 underestimerer støjniveauerne fra bilerne sammenlignet med Vejdirektoratets kontrolmålinger. Det er dog ikke signifikante resultater, og vi bør basere en eventuel opdatering af kildedata i Nord2000 på et mere sikkert grundlag.

Derfor foreslår vi at fastholde de målinger, der rutinemæssigt er blevet udført i Vejdirektoratet, som dokumentation af vejbelægningernes støjmæssige egenskaber. Måske vil det indenfor en overskuelig årrække vise sig, at der er behov og grundlag for at revidere kildedata.