Sammenlign støjniveauer med støjbarometeret

FORCE Technology har gennem mange år dokumenteret støjniveauer fra forskellige kilder. Nogle af kilderne fremgår af støjbarometeret, der således eksemplificerer typiske støjniveauer. 

Der findes mange andre støjbarometre, men FORCE Technologys støjbarometer er baseret på veldokumenterede målinger.

Fra høretærskel til smertetærskel

Støjbarometeret rækker fra 0 dB(A), som nogenlunde svarer til normalthørendes høretærskel, op til smertetærsklen, der ligger omkring støjniveauet 120 dB(A).

Et støjniveau på 0 dB(A) betyder ikke, at der ingen støj er, men at støjniveauet er så lavt, at det for de fleste næppe kan høres. I en meters afstand vil en person, der taler med normal styrke, typisk tale med en styrke på 60 dB(A) eller lidt mere.

I den høje ende af støjbarometeret er der luftværnssirenerne. De skal kunne høres af alle, og støjniveauet i 30 meters afstand er typisk op mod 120 dB(A). Af andre meget støjende kilder eller omgivelser kan nævnes diskoteker, udendørs rockkoncerter og startende fly.

Tiden, vejret og rummet

Støjgrænsen på arbejdspladser er 85 dB(A) målt over 8 timer, men ved støjniveauer over 80 dB(A) skal der anvendes høreværn for at undgå høreskader. Måletiden på 8 timer hører uløseligt sammen med støjgrænsen, så kortvarige hændelser ved 85 dB(A) er ikke nødvendigvis skadelige for hørelsen.

I den lave ende af støjbarometeret ses, at der i et stille soveværelse er omkring 20-25 dB(A), og at tilsvarende støjniveauer kan opleves i en stille skov, hvor det tilnærmelsesvis er vindstille. Hvis vindstyrken øges, vil der være betydeligt mere støj – typisk 60 dB(A) eller mere ved en vind på 8 m/s.

Udendørs støjniveauer er altid afhængige af vejr og vind samt omgivelsernes beskaffenhed. De fleste har oplevet, at en trafikeret vej støjer mere i medvind end i modvind (mellem vejen og lyttepositionen).

Indendørs støjniveauer afhænger af, om rummets flader er lydabsorberende eller lydreflekterende. For eksempel støjer en støvsuger mindre i et tæt møbleret rum med gulvtæppe end i et sparsomt møbleret rum med ”lydhårde” vægge af sten og klinker. 

Lydeffekt kontra støjniveau

Man skal være opmærksom på, at de lydniveauer, der opgives for fx husholdningsprodukter og hvidevarer, ikke er de samme som de støjniveauer, man kan måle med en lydtrykmåler.

Standarden for deklarationer kræver dokumentation af produkternes lydeffektniveauer, som typisk er større talværdier end de støjniveauer, de giver anledning til.

Støjniveau kontra støjgene

Støjbarometeret viser det støjniveau, som man kan måle med en lydtrykmåler. Det fortæller imidlertid ikke nødvendigvis noget om, i hvilken grad støjen er generende.

Kilder, som støjer lige meget (målt i dB(A)) kan have forskellig grad af støjgene. Fx er vindmøllestøj mere generende end jernbanestøj – selv ved samme støjniveau. Kilder, som indeholder meget lavfrekvent støj, kan også være mere generende, end kilder som har en mere ligelig fordeling mellem lave og høje frekvenser. Det har fået FORCE Technology til at udarbejde et tilsvarende støjbarometer for ”lavfrekvent støj”, altså støjen ved frekvenserne 10 til 160 Hz angivet i dB(A)-LF.

Akkrediteret Notified Body

FORCE Technology tester og dokumenterer støj og vibrationer fra maskiner. Vi er udpeget Notified Body til maskinstøjmåling til brug for CE-mærkning og akkrediteret til at udføre støj- og vibrationsmålinger af DANAK.

Du er velkommen til at referere til støjbarometeret med kildeangivelse.