Det opfattede lydmiljø har betydning for den oplevede støjgene. Derfor kan støjmålinger med fordel suppleres med lydvandringer, så man opnår en holistisk vurdering af lydmiljøet.

I en ny metode bedømmer borgere lyden i deres lokalområde ved hjælp af guidede lydvandringer. Lydvandringerne bliver suppleret med lydmålinger og kvalitative interviews. Metoden har  udviklet et nyt indeks over lydlandskaber, som kan fungere som hjælpeværktøj til at prioritere og evaluere anlægsprojekter, hvor man ønsker at mindske støjgener.

WHO rapport foreslår nye grænseværdier for støj
I 2018 kom WHO ’s rapport med nye anbefalinger til støjgrænser fra trafikstøj i rapporten WHO Environmental Noise Guidelines for the European Region.

Rapporten beskriver en række påviste negative helbredseffekter ved støjpåvirkning. Evidensen af støjpåvirkningerne er kun steget, siden datagrundlaget for WHO-rapporten blev lavet i 2015. Rapporten foreslår derfor nye grænseværdier for støj.

Karakterisering af lydmiljø kan give en holistisk oplevelse af støjgener
I forskerkredse er der derimod enighed om, at det er støjgene og søvnforstyrrelser, der er den største synder i forhold til de negative helbredspåvirkninger. I gennemsnit giver mindre støj selvfølgelig mindre støjgene, men andre faktorer har også indflydelse på støjgenen.

Derfor er der behov for at karakterisere et lydmiljø ud fra de faktorer, som påvirker generne – både de faktorer som reducerer generne og forøger dem. Der er eksempler på støjskærme, som har givet en væsentlig støjdæmpning, men som alligevel har medført mindre brugertilfredshed, fordi skærmen tog udsigt og gav skygge. Derfor giver det god mening at inddrage lokale beboere i både en holistisk bedømmelse af lydmiljøet og i de deraf affødte projektforslag.

Støjgene påvirkes af flere faktorer

For at forstå lydvandringers fulde anvendelsespotentiale, er det vigtigt at forstå, at gene fra støj påvirkes af tre faktorer: 

  1. Selve støjen. Påvirkningen afhænger både af støjens niveau og af støjens karakter.
  2. Konteksten. At konteksten påvirker kan eksemplificeres ved fx at tænke på øjeblikket, hvor man lægger sig til at sove. Her kan selv den svage lyd fra en myg genere ganske meget. Derfor er det relevant at se på tidspunkt, sted, beskæftigelse, forholdet til støjkilden m.m – parametre som definerer konteksten for støjgenen. 
  3. Individet. Graden af gene påvirkes også af det enkelte individs støjfølsomhed. I forhold til evaluering af lydmiljøer, er det vigtige, at konteksten kan påvirke forskelligt afhængigt af hvem man er. Personer, der bor i byer, og personer, der bor på landet, kan f.eks. have forskellige syn på, hvor acceptabel støjen fra en trafikeret vej er.

Tilsammen giver det en forståelse af lydmiljøer. 

Figur 1. Faktorer, der påvirker støjgenen. Lydlandskabsmålinger kan belyse hvordan påvirkningen fra konteksten opfattes.
Figur 1. Faktorer, der påvirker støjgenen. Lydlandskabsmålinger kan belyse hvordan påvirkningen fra konteksten opfattes.

Men hvordan kan man bruge lydvandringer til at øge tilfredsheden blandt borgerne?

Lad os se på et eksempel i Københavns Kommune, der viser det attraktive i at indtænke lydmiljø i et klimasikringsprojekt. Lydvandringerne gav både kvantitative og kvalitative oplysninger om det nuværende miljø og ønskerne til det fremtidige.

Lydvandring med bedømmelse på iPads af lydmiljøet.

Lydvandringer med lokale borgere i Københavns Kommune

Opfattelsen af støj i kontekst bedømmes ved lydvandringer. Man bruger ofte ”lokale eksperter” dvs. lokale borgere, som har kendskab til og forståelse for nærområdet. 

I et projekt på Tomsgårdsvej i Storkøbenhavn, hvor en stor beboelsesejendom skal have ny gårdhave i forbindelse med klimasikring, blev der afholdt to lydvandringer i samarbejde med Københavns kommune. Her blev der spurgt ind til både forholdene lige nu, samt hvad der ville være det ønskelige.

Figur 3: Et eksempel på de svarskalaer der benyttes ved lydvandringen. Denne vedrører trafikstøj. På den øverste skala angives selve bedømmelsen og på den nederste, det ønskelige. I alt foretages 14 forskellige bedømmelser af lydmiljøet og opfattelsen af dette.

Karakteriseringen af lydmiljøet dækker 14 attributter, f.eks. hvor behageligt, hvor stressende, påtrængende, passende lydmiljøet er, og om miljøet indeholder lyd fra mennesker, natur og trafikstøj. Disse attributter afdækker altså ikke kun støj, som man ønsker at dæmpe, men også lyd, som man ønsker at bibeholde eller fremhæve.

Lydvandringen omfattede 5 positioner, som var udvalgt på baggrund af støjkort, samt en rekognoscering i området. Der var udvalgt positioner med forskelle i lydmiljøer eller brugsmønstre. I den ene lydvandring deltog 6 lokale beboere, i den anden deltog 7 kommunale fagfolk, som også var godt kendt med området. I hver position bliver bedømmelserne registreret på iPads. Deltagerne blev ikke instrueret i at diskutere deres indtryk undervejs eller i at være stille, mens de foretog vurderinger. Vurderingerne tog 5-10 minutter per position.

Det var vigtigt, at lydvandringen blev foretaget på velvalgte tidspunkter – og gerne i samarbejde med beboerforeninger eller lignende. Man bør generelt foretage mere end én lydvandring på forskellige tidspunkter, som er repræsentative for områdets brug.

Lydoptagelser og støjmålinger giver kvantitative oplysninger

Under lydvandringen optager man lyd på de tidspunkter, hvor bedømmelserne foregår. Ud fra optagelserne udfører man støjmålinger og niveauregistreringer. Optagelserne kan desuden bruges som reference, når man skal sammenligne forholdene før og efter, at anlægsarbejdet er fuldført. 

Figur 4. Udstyret der bliver benyttet til lydmålingerne. Både målemikrofon og mannequin er forsynet med vindskærme. 

Med den viste opstilling optog man både med henblik på at gengive lyden over to højttalere i stereo-opstilling, samt over hovedtelefoner. 

Lydlandskabsindeks sammenfatter kvaliteten af lydlandskabet

Resultater fra lydvandringerne kan vises på forskellige grafer og tabeller. Resultaterne fra projektet på Tomsgårdsvej viste, at bedømmelser foretaget af beboere og kommunale fagfolk, som kendte området, ikke afveg signifikant fra hinanden. De samlede bedømmelser er vist på figur 5.

Figur 5. Resultat af lydvandring. De farvede linjer viser vurderingerne per position for hver af de 14 attributter relativt til det ønskelige (den sorte line). De attributter, hvor grafen ligger over nul, vil man gerne have mindre af, og man vil gerne have mere af de attributter, hvor grafen ligger under nul. Lydlandskabsindekset,”Soundscape index”, for de fem positioner er anført i nederste venstre hjørne.

Jo mere kurverne afviger fra det ideelle (den sorte linje), jo mindre er tilfredsheden. Positionerne 4 og 5 ligger tæt på en uskærmet støjende vej, mens de øvrige positioner er længere fra vejen.

De detaljerede resultater kan for hver position sammenfattes i et enkelt tal, lydlandskabsindekset, der giver et bedre overblik.

Lydlandskabsindekset (Soundscape index) er et tal, der sammenfatter kvaliteten af lydlandskabet per position i ét tal. Sædvanligvis vil lydlandskabsindekset ligge mellem 0 og 10, hvor 10 er højest. Det udregnes ud fra følgende formel:

hvor G er den gennemsnitlige forskel på det bedømte og det ønskede for de 14 attributter, der indgår i bedømmelsen.

Med et lydlandsskabsindeks per position, skaber man fokus på positioner med størst behov for ændringer. Ved at kigge på afgivelserne per attribut kan man bestemme årsagen og tilpasse en handlingsplan ud fra de konkrete forhold.

Interviews giver kvalitative data om borgernes prioriteter 

Forståelsen af de forskelle, der er mellem det ønskelige og det nuværende lydmiljø, udredes igennem semi-strukturerede interviews. 

Her får deltagerne dels stillet åbne spørgsmål, og dels bliver de bedt om at tage stilling til konkrete forhold. I disse spørger man ind til opfattelse af områdets lydmiljø generelt set, men med styring, således at emner af særlig vigtighed sikres afdækket. Strukturen i disse interviews er udarbejdet i samarbejde med antropologer fra Københavns Universitet. Spørgsmålene kan også afklare lydmiljøets vigtighed i forhold til andre forhold, som f.eks. det visuelle.

Et eksempel fra projektet på Tomsgårdsvej er f.eks. vurderingen af prioriteringen mellem en støjskærms størrelse (og dermed effektivitet) og udsynet til livet på gaden, og den åbenhed det medfører. Et andet eksempel, som blev afdækket i disse interviews, var ønsket om at bevare den grønne bevoksning og sikre et godt miljø for gårdens fugle (og deres kvidren), så fuglene også kunne tiltrækkes af den nye gårdhave.

Projektet på Tomsgårdsvej er et godt eksempel på det attraktive i at indtænke lydmiljø i et klimasikringsprojekt. Lydlandskabsmålingerne gav både kvantitative og kvalitative oplysninger om det nuværende miljø og ønskerne til det fremtidige.

Ønsker du at vide mere om lydvandringer, kan du kontakte os eller besøge vores side om viden og kurser.