Trafikstøj er farligt for vores helbred – men hvad gør vi ved det?

Trafikstøj er en langsom dræber

Når man udsættes for støj, oplever man støjgener, som kan give anledning til stress.

Støjgenernes omfang afhænger af en række faktorer bl.a. tidspunktet på døgnet, hvad man foretager sig og personens støjfølsomhed. I gennemsnit øges støjgenerne med støjniveauet, og ved længerevarende udsættelse for støj kan stresssymptomerne udvikle sig til sygdomme og i sidste ende resultere i for tidlig død.

Vejstøj er den absolut største kilde til støjgener. Men i modsætning til trafikdræbte kan man ikke sætte navn på dem, der dør af trafikstøj. Støj er således en langsom dræber, der medfører en forhøjet sygdoms- og dødsrisiko ligesom ved visse kræft- og livsstilsygdomme.

Problemets omfang er stort. Opgørelser fra 2012 viser, at ca. 724.000 danske boliger, svarende til ca.1,4 mio. mennesker, er belastet af støj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.

Læs også: Hvordan lyder motorvejen?

Trafikstøj har indvirkning på velvære og helbred

Mange studier har undersøgt sammenhængen mellem længerevarende støjpåvirkning fra trafik og nedsat livskvalitet. Figurerne herunder viser en tydelig sammenhæng mellem det niveau af vejstøj, man er udsat for derhjemme, og alvorlige sygdomme.

Én undersøgelse viser, at et 10 decibel højere støjniveau ved hjemmet medfører, at risikoen for forhøjet blodtryk stiger med 6%, og risikoen for blodprop i hjertet stiger med 6-8%.

Der er yderligere indikationer af, at risiko for slagtilfælde stiger med 11%, risiko for at udvikle diabetes stiger med 11%, og risiko for hjerteflimmer med 6%.

Alligevel har hverken den politiske bevågenhed eller de nødvendige forsknings- og anlægsmidler været tilstrækkelige til at igangsætte et gennemgribende opgør mod trafikstøj.

Læs også: WHO guidelines om støj i Europa.

Nye metoder skal skabe større opmærksomhed om trafikstøjens genevirkning

Vi har gennem årene oplevet, at den store udfordring med at skabe tilstrækkelig opmærksomhed om trafikstøjens konsekvenser er, at det kan være vanskeligt at oversætte de typiske metoder, som decibel-værdier og støjberegninger, til et sprog, de fleste forstår.

Derfor går udviklingen nu i højere grad i retning mod nye metoder til at formidle genevirkninger af trafikstøj for mennesker, herunder støjkort, lydvandringer og auraliseringer.

Læs også: Stillebænk: En innovativ støjskærm skaber en oase fra trafikstøjen

Støjkort viser øjeblikkelig sammenhæng mellem støj og støjgener

Ved at præsentere trafikstøj på kort, kan man øjeblikkeligt vise, hvor mange mennesker der er generet af støj i en eller anden grad inden for et givent område.

Dette såkaldte Støjgene GIS-kort kan fungere som dynamisk kort, der på baggrund af målemikrofoner langs f.eks. en vej hele tiden bliver opdateret.

Støjkortet præsenterer støjniveauerne visuelt og omsætter dem til størrelser, der viser den direkte sammenhæng mellem støj og de øjeblikkelige støjgener. Dertil er støjkortet enkelt og brugervenligt, og det kan aflæses og forstås af de fleste.

Herunder viser StøjgeneGIS kortets farver, hvor stor en procentdel af befolkningen, der potentielt er generet af støjen fra trafikken.

Lydvandringer viser oplevelsesbaserede lydlandskaber

Lydvandringer anvendes til at beskrive lydlandskabet i et område.

Lydvandringer tager udgangspunkt i lokale eksperters oplevelser og besvarelser under en vandring i området. De lokale eksperter er typisk almindelige beboere fra området. Under lydvandringen bedømmer de lydlandskabet – om det er behageligt, stressende, påtrængende, kaosagtig eller generende - og naturligvis også lydstyrken.

På baggrund af besvarelserne kan man opstille et diagram, som vist på figuren herunder. Her kan man aflæse besvarelserne og sammenligne dem med det ønskelige lydlandskab i området. I eksemplet herunder kan man bl.a. aflæse, at der forbedringsmuligheder, hvis alle positioner i området skal have et godt lydlandskab.

Herover vises bedømmelse af lydlandskabet i 5 positioner i et naboområde til en stor vej. Grafen viser forskellen mellem den oplevede karakter (skala 1-100) og den ”ønskelige” karakter. For eksempel er forskellen mellem den aktuelle, oplevede baggrundsstøj og det ønskelige i position 1 (rød streg) næsten nul, mens den i position 5 (blå streg) er ret stor. Lydlandskabsindekset giver et samlet tal for kvaliteten af lydlandskabet.

Auraliseringer simulerer oplevelser af støj

Auraliseringer er demonstrationer af lyd for en ikke-eksisterende situation. F.eks. kan man lave auralisering af en planlagt vej, inden den bygges.

Ved at præsentere en auralisering for naboer eller beslutningstagere, får de lytteindtryk, der vil svare til lyden af den fremtidige vej og trafik på det pågældende sted. Lytteren mulighed for at høre, hvordan den nye vej kommer til at lyde f.eks. ved egen bopæl.

Auraliseringer kan også anvendes til at præsentere virkningen af støjreducerende tiltag, der tænkes anvendt.

Auraliseringer er tilgængelige på web, så man i ro og mag kan lytte til dem derhjemme.. Hør auraliseringer her.

Du kan dø af trafikstøj

Miljøstyrelsen skønnede i 2003, at 200-500 danskere dør for tidligt hvert år som følge af at være udsat for trafikstøj, men nyere forskning peger på langt højere tal. Og der kommer til stadighed nye resultater om trafikstøjens effekter, som gradvist gør os klogere.

Så, ja - hvis man udsættes for støjgener over længere tid, peger forskning på, at man kan dø af trafikstøj. Derfor skal vores nye og bedre værktøjer skabe større opmærksomhed om støjens negative effekter og derved større chance for at bekæmpe farerne ved udsættelse for trafikstøj over længere tid.

Ønsker du at vide mere om de nye metoder, kan du kontakte os eller finde ny viden, arrangementer, kurser og træning her.


Artiklen er udarbejdet i regi af et projekt om kortlægning af viden om trafikstøjens negative effekter for menneskers helbred i FORCE Technology. Projektet er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Artiklen er først blevet bragt i magasinet Trafik & Veje juli/august 2019, se mere her.