Fokus på automatisering, rengøringsprocedurens fire parametre og hygiejnisk design kan effektivisere rengøringen, uden at omkostningerne stiger - såvel i industrien som i det offentlige og i privaten.

Konkurrenceevnen skærpes hele tiden - vi har endnu ikke set den sidste effektivisering i rengøringsprocedurerne. Effektiviseringerne skal hele tiden sikre, at der til stadighed opnås en tilfredsstillende rengøring ved at minimere faldgruber og optimere på de væsentlige parametre. Den samlede rengøring bliver mere effektiv med automatisering, når rengøringspersonalet/sanitøren får automatiseret de dele af rengøringen, som består af nemmere rengørelige flader. Personalet får dermed bedre tid til de mere hygiejnisk kritiske hotspots.

Når vi taler om konstruktion og design er begrebet hygiejnisk design også vigtigt for alle rengøringsprocedurer.

Denne artikel fokuserer på alle de sammenfaldende begreber, faldgruber og optimeringer, der er i de forskellige rengøringsprocedurer i industrien, i offentlige lokaler og i hjemmet. Først når vi har accepteret sammenfald i begreberne, kan vi begynde at tale konstruktivt sammen, lære af hinanden og optimere på rengøringsprocedurerne.

Vi har igennem Corona-pandemien set, at en mere effektiv rengøringsprocedure (rengøring og desinfektion) højner hygiejnen og mindsker kontamineringen af mikroorganismer og vira. En forbedret hygiejne giver dermed mindre kontaminering og færre syge. Ser vi på en produktion, vil det give produkter med en lavere kontaminering, og med stor sandsynlighed en længere holdbarhed. 

Rengøringens fire vigtige parametre

Al rengøring - om det er rengøring af et stort komplet produktionsudstyr i fx fødevare-/pharmaindustrien og storkøkkenerne, sovsegryden i eget køkken, af klasselokalet, skoletoilettet eller venteværelset - om det er en manuel eller en automatiseret rengøring, så er der fire vigtige parametre for at opnå en optimal rengøring:

  • Tiden: Skal være tilstrækkelig lang og vil afhænge af de øvrige parametre samt af graden af tilsmudsning på overflader. Dvs. også hvor lang tid der går imellem rengøringerne.
  • Temperaturen: Skal tilpasses både den aktuelle rengøringsprocedure (automatiseret/ikke-automatiseret), det smuds, der er på overfladen samt det valgte rengøringsmiddel.
  • Rengøringsmiddel/rengøringskemikalie: Skal vælges i forhold til det smuds på overfladen, der skal vaskes væk, men skal også vælges i forhold til hvilket konstruktionsmateriale (stål, plast, træ, stof mv.), der skal rengøres. Dvs. både type og koncentration er vigtig.
  • Mekanisk effekt: Kan være børstens effekt på overfladen, eller rengøringsvæskens effekt på overfladen, når det rammer ved cirkulation. Børste eller lavtryksrenser anvendes ved det ”åbne udstyr” - kan være alt fra gulve, borde, gryder, transportbånd mv. I lukket udstyr (rør, tanke, pumper - Cleaning In Place, CIP) er det rengøringsvæskens flow eller tryk, der giver den mekaniske effekt på overfladen. 

Vi kender alle steder, der er sværere at komme til med børsten, men der kan også være steder, der er sværere for rengøringsvæsken at tilgå i det lukkede produktionsudstyr. I begge tilfælde taler vi om ikke tilstrækkelig hygiejnisk design. 

Hele pladen fuld giver den bedste rengøring

Overstående fire parametre skal udfylde hele cirklen (jf. figur 1). 

Ved én rengøring kan temperaturen og koncentrationen af rengøringskemien være højere, de øvrige parametre kan så være lavere, og stadig opnås en tilfredsstillende rengøring. 

Dette kan typisk være i en CIP (Cleaning In Place) eller COP (Cleaning Out of Place), hvor personalet ikke har direkte kontakt med rengøringsvæsken. Hvor der er personale med direkte kontakt (fx det åbne produktionsudstyr, gryden, gulvet eller skoletoilet) anvendes lavere koncentration af rengøringskemikaliet og lavere temperatur. I sidstnævnte tilfælde skal tiden og den mekaniske effekt være højere - og cirklen vil igen være fyldt ud. 

Sinners cirkel
Sinners cirkel består af de fire vigtige parametre, som indgår i alle rengøringsprocedurer. Hvad enten det er rengøring af et stort komplet produktionsudstyr, et mindre åbent udstyr, gryden efter aftensmaden eller venteværelset vil valget af disse fire parametre være afgørende for om rengøringen bliver tilstrækkelig god.

Hygiejnisk design er vigtigt for optimal rengøring

Foruden de fire rengøringsparametre er også begrebet hygiejnisk design vigtig - både i produktionsudstyr, produktionslokaler men også i eget køkkenudstyr eller lokaler både hjemme og i skole- og sundhedssektoren. 

Oftest omtales hygiejnisk design i forhold til en produktion, men hygiejnisk design, eller mangel på samme, er lige så vigtigt at have for øje, når der er tale om et skoletoilet, et storkøkken, en reception eller venteværelset på et hospital. 

Konsekvensen af en ikke tilstrækkelig rengøring er selvfølgelig forskellig for områderne. Hvor det for produktionsudstyr og lokaler kan betyde en tilbagetrækning af en produktion, kan en mindre effektiv rengøring af eget køkkenudstyr måske give maveonde i familien. Ser vi på en mindre effektiv rengøring af lokaler, kan det betyde en større smitte med mikroorganismer og vira. 

I det sidste halvandet års tid i pandemiens tegn har mange i andre brancher end fødevare- og pharmabranchen ønsket sig lokaler og udstyr, der har været lidt nemmere at komme til, eller at materialerne har kunnet tåle fx en afspritning. Ser vi på effektiviteten af rengøringen disse steder, kan mange skrive under på, at der er brugt mange flere ressourcer på at holde hygiejnen i disse lokaliteter. Var der indtænkt hygiejnisk design og ikke ”kun” design i disse lokaler, kunne ressourceforbruget for samme hygiejne tilstand have set anderledes ud.

Så ud over overfladers beskaffenhed, revner og sprækker er materialevalget også en del af det hygiejniske design. 

Valg af automatisk rengøringsløsning

Inden der vælges en automatiseret rengøringsløsning, er det vigtigt at beskrive hvilke rengøringsprocedurer, der er i virksomheden/på lokaliteten samt vurdere disse i forhold til, hvor effektive de er i dag. Med andre ord: hvordan foretages rengøringen i dag, hvor god skal rengøringen være, og opfyldes disse krav?

Herefter er det nemmere at udvælge hvilke rengøringsprocedurer, der er bedst egnet til en automatisering.

Automatisering af rengøringen er ofte ikke ensbetydende med, at det bliver billigere. Men er den valgte rengøringsløsning optimeret til den specifikke rengøring, kan der forventes en bedre rengøring til samme omkostning. Ofte gælder 80/20-reglen, hvor 80 procent af rengøringsopgaverne kan overgå til en automatiseret rengøringsløsning. Hermed kan de resterende 20 procent af rengøringsopgaverne foretages mere effektive, for nu har rengøringspersonalet tiden til at foretage den effektive rengøring disse mere hygiejnisk kritiske og besværlige steder. 

Det er vigtigt, at personalet ikke føler sig erstattet af en automatiseret rengøringsløsning. Det er derimod en effektivisering, hvor de hårdt belastende arbejdsmiljømæssige opgaver eller de nemmere rengørelige store flader fx kan løses med en robotløsning. Mens de steder, der kræver, at rengøringspersonalet/sanitøren bruger lidt mere tid for at få opgaven løst med tilstrækkelig høj hygiejne, stadig tilfalder rengøringspersonalet. Forskellen er blot, at tidligere - inden automatisering - var der ofte ikke den tilstrækkelige og nødvendige tid til at opnå tilstrækkelig høj hygiejne i/ved disse hygiejnisk kritiske steder (fx kringelkroge og revner).

Cleaning In Place (CIP) - lukket produktionsudstyr

CIP er den automatiserede rengøringsløsning for det lukkede produktionsudstyr. Dvs. hvor der er rør, tanke og pumper. Automatisering ved CIP kan anvendes både til store og små produktionsanlæg, da princippet i denne automatisering er det samme.

Rengøringen af det komplette udstyr foregår ofte uden at demontere eller åbne produktionsudstyret og foretages ved minimal - eller slet ingen - manuel betjening, ud over at trykke på startknappen. 
Rengøringsvæsken med rette temperatur og koncentration af rengøringsmiddel cirkulerer rundt i produktionsudstyret. Den mekaniske effekt, som er en vigtig del af rengøringen, fremkommer med rette flow og tryk af den cirkulerende rengøringsvæske. 

Det hygiejniske design er vigtigt for, at rengøringsvæsken nemmere og mere effektivt kan komme alle steder og i alle afkroge af produktionsudstyret. 

Cleaning Out of Place (COP) - opvasker

COP er den automatiserede rengøringsløsning for det åbne eller delvist åbne udstyr. Ved COP demonterer operatøren den specifikke produktionskomponent, der skal rengøres, og placerer den i en rengøringsstation, som kan være en opvasker. Dvs. vi taler også COP i et storkøkken, eller et sted hvor en rullevogn, brugt service eller andet vaskes i en ”vaskestation”.

Den cirkulerende rengøringsvæske udøver den mekaniske effekt i både CIP og COP-rengøringen. Derfor er flowet/trykket af den cirkulerende væske i en COP-rengøring lige så vigtig, som i CIP-rengøringen. 

Det hygiejniske design af både vaskestationen/opvaskeren, det der sættes i opvaskeren samt placering i opvaskeren, er væsentlig. Kommer rengøringsvæsken med det rette flow/tryk og temperatur ikke alle steder, vil det afspejle en mindre effektiv rengøringsprocedure.

Vælg robotløsning med omhu

I dag er der kendte robotløsninger til brug eller hjælp til rengøringen af de større åbne overflader. Det kan være robotstøvsugeren, robotgulvvaskeren eller robotdesinfektionen. Fælles for alle disse robotløsninger er, at det er vigtigt at undersøge nærmere, hvor de kan anvendes, om de kan anvendes i din virksomhed, og næsten vigtigst af alt - hvor de ikke er så effektive. 

Vi ved eksempelvis, at robotstøvsugeren eller robotgulvvaskeren ikke nødvendigvis er så effektiv helt ind i hjørnerne, ej heller på fodpanelers kant (jf figur 2). Det kan være et stort problem for robottens effektivitet, hvis der er trapper eller vinduer til gulv.

dieter kattenbeck
Dieter Kattenbeck, EMC-ekspert for WSAs høreapparatmærke Sivantos.

For en robotløsning til desinfektion er det vigtigt at vide, at den oftest anvendte metode er UV-belysning, hvor UV-lyset fysisk skal ramme mikroorganismen for, at det virker desinficerende.

Er mikroorganismen placeret under smuds, eller er der skyggesider, vil effekten af desinfektionen falde drastisk. Den kan sagtens være effektiv på de åbne flader, hvor der er rengjort i forvejen, og rengøringspersonalet/sanitøren kan derefter koncentrere sig om de mere kritiske steder, hvor robotløsningen ikke er effektiv. 

Helt lavpraktisk er det også vigtigt at vide om wi-fidækningen er tilstrækkelig, hvis det er nødvendigt for den valgte løsning. 

Den digitale udvikling

Med en automatisering følger ofte en digital udvikling af processen. Det vil sige, at der ved den pågældende rengøringsprocedure kan være en digital opsamling af data - eksempelvis de fire vigtige rengøringsparametre, der kan kobles med andre udvalgte data for både rengøringsproceduren og rengøringskvaliteten. En sådan kobling kan give en ikke person-afhængig vurdering af den pågældende rengøring. Med sådanne vurderinger vil det også blive nemmere at overskue, hvilke rengøringsprocedurer der falder både positivt og negativt ud, og få disse effektivt optimeret.

Rengøringerne bliver mere ensartede med høj effektivitet og med opfyldelse af de ønskede hygiejnekrav. 

Fremtidens rengøringsprocedurer

Ser vi ud i fremtiden, vil der nok blive et større ønske om en ikke personafhængig dokumentation af rengøringens effektivitet. Fx kan sensorer registrere både ressourceforbruget (vand, rengøringskemikalie og tid) og en chip kan tracke rengøringsudstyret for at sikre, at der er rengjort i tilstrækkelig lang tid på de udvalgte og svært tilgængelige steder.

Vi kommer ikke uden om, at med en øget automatisering vil rengøringspersonalets/sanitørens faglige kompetencer få større betydning. Derfor vil det til stadighed være vigtigt at kompetenceopbygge personalet, så de fx kan spotte de hygiejnisk kritiske steder.