Bæredygtighedsindsats resulterer i betydelige energibesparelser på Københavns Rådhus

Københavns Rådhus er tegnet af arkitekten Martin Nyrop, og det stod færdigbygget i 1905. Da det blev bygget, var ordene energikrise og bæredygtighed ikke på agendaen. Derfor har det løbende været nødvendigt at energioptimere bygningen.

Københavns Ejendomme og FORCE Technology har en langvarig relation. I samarbejde med Københavns Ejendomme og Teknisk afdeling på Rådhuset har FORCE Technology igennem en længere periode gennemgået, fundet og prioriteret muligheder for energioptimering og -besparelser på Københavns Rådhus.

Energioptimering af bygninger, og i dette tilfælde ældre og fredet bygning, er ikke altid let, men kan give god mening. En energioptimering skal være med til at fremtidssikre bygninger, så de er energi- og klimavenlige og ikke mindst sundhedsmæssigt optimale. I en energioptimering vurderes det konkret, hvilke tiltag er de mest energieffektive på kort og på lang sigt, for den bedste miljømæssige løsning.

Energioptimering med respekt for oprindeligt design

”Arkitekten Nyrop var meget fremsynet, da han tegnede bygningen, og i vores energioptimering er det lykkedes os at udnytte huset, som det blev bygget,” forklarer Jørgen Nielsen, teknisk ansvarlig hos Københavns Ejendomme, og han fortsætter: 

”Vi har gennemgået bygningen fra A til Z og fundet en række skakte, som vi kan bruge i dette projekt. Dermed ødelægger vi ikke noget eksisterende, men gør nærmest energioptimeringen usynlig for både ansatte og besøgende.”

Da det er en fredet bygning, skal fredningsmyndighederne ind over alle ændringer, og derfor skal der ske så lidt synlig ombygning af rådhuset som overhovedet muligt. Der er på forloftet lavet nogle store kanalændringer i samarbejde mellem rådhusets husarkitekt Steen Rasmussen og Fredningsstyrelsen, så man igen kan se loftets tømmerkonstruktion.

”Vi har brugt meget tid på at afsøge mulighederne for energioptimering og på at se på tegninger for at finde skak-tene. Vi har rent faktisk kravlet rundt i mange af dem for at afveje fordele og ulemper ved at føre ventilationen den vej, så vi kunne bevare rådhusets oprindelige udtryk”, uddyber Karsten Hallander, teknisk chef på Københavns Rådhus.

Miljømæssige og økonomiske besparelser

Da rådhuset oprindeligt blev bygget, trak man frisk luft ind fra gadeniveau, opvarmede al luften i kælderen og lod varmen stige op igennem bygningen, hvor den blev fordelt til alle lokalerne. Med oliekrise og stigende energipriser blev den løsning alt for dyr, og da der slet ikke var tale om varmegenvinding fra starten, så der blev billedlig talt fyret for gråspurvene.

I 1980’erne gennemførte man det ”første” større optimeringsprojekt på ventilationsanlæg. Fra 2015 har man gennemført flere større optimeringer ved bl.a. at installere moderne roterende varmevekslere på loftet, som effektivt kan genbruge varmen i den ”brugte luft” fra kontorerne i bygningen” før den føres ud af bygningen som afkast. Siden 2015 er 10 hovedventilationsanlæg optimeret med moderne varmegenvinding.

”Vi står i dag og har nu gennemført 4. generations ombygning af varme- og ventilationssystemet og ud fra FORCE Technologys beregninger kan vi spare 80 % på varmeforbruget, hvilket jo både er godt for driften af bygningen og for miljøet. Dette afspejler sig også positivt på varme- og ventilationsregningen, fortæller Karsten Hallander, teknisk chef på Københavns Rådhus.

Med den nye løsning tager man varme ”ud af” aftræksluften (afkast) og fører denne varme over i den nye friske luft, som føres fra loftet og ned i kælderen gennem ubrugte kanaler til de originale luftindtag. Det er på den måde, at en stor del af de mange varmekalorier i luften kan genanvendes, og løsningen må siges at have en positiv indvirkning på varmeforbrug, indeklima og miljø. Københavns Rådhus har opnået en årlig besparelse på ca. 250 ton CO₂.

Øget brandsikkerhed og renere luftmiljø som sidegevinster

Udover de konkrete miljømæssige og økonomiske besparelser med varmegenvindingen har Københavns Rådhus også fået andre fordele med i forbindelse med energioptimeringen.

”I og med at vi nu trækker luft ind i 6. sals højde i stedet for fra fortovs niveau, har vi fået en markant forbedring af indeklimaet, da luften i den højde indeholder langt mindre NO_x og partikler fra udstødningsgasser, siger Jørgen Nielsen.

Ved at gennemarbejde ”luftens veje” rundt på rådhuset er vi stødt på brandtekniske udfordringer, som vi har forbedret og løst. Således er brandsikkerheden på rådhuset også i den grad højnet med projektet”, slutter han.

Slutresultatet er på både de miljømæssige og økonomiske parametre derfor langt bedre end forventet, og der er stor glæde at spore hos rådhusets tekniske chef:

”Jeg er faktisk rigtig stolt over, at det er lykkedes for os at opnå en så bæredygtig løsning. Rådhuset er nu helt up to date, uden at vi har ændret på udseende, funktion eller påvirket rådhusets dagligdag. Vi er kommet i mål med at have mange forskellige håndværksgrupper i gang på samme tid, så der har været håndværkere alle steder, mens huset har fungeret med politiske møder, bryllupper mv. uden at være plaget af støj og støv,” slutter Karsten Hallander.