Første spadestik på nyt MEGA loop
D. 13. august 2021 tog FORCE Technologys CEO Hanne Christensen og Borgmester i Vejen Kommune Egon Fræhr første spadestik til den største investering i FORCE Technologys historie
MEGA loop er en del af ambitionen om Power-toX i Danmark
MEGA loopet bliver det største af sin art i verden, når det indvies i 2023. Det bliver over dobbelt så stort som de eksisterende kalibreringsfaciliteter i FORCE Technology, og det vil kunne håndtere brintblandinger – en vigtig forudsætning for at indgå i ambitionen om et grønt Power-to-X-eventyr i Danmark.
”MEGA loop er den største investering i vores 80-årige historie – men endnu vigtigere er det en investering i fremtiden. For nu får vi et anlæg, der ikke alene kan møde vores kunders øgede behov for kapacitet og volumen inden for flowkalibrering, men også gøre os i stand til at kalibrere deres fremtidige flowmålere, der vil kunne måle brint og andre grønnere brændsler,” fortæller Hanne Christensen.
MEGA LOOP er fremtidssikret med ny teknologi, der gør det i stand til at kalibrere med op til 25% brint i naturgassen. Dette er en vigtig forudsætning for, at MEGA loop kan indgå i ambitionen om et grønt Power-to-X-eventyr i regionen og i hele Danmark.
Stort fremmøde fra hele regionen
Ground breaking-ceremonien tiltrak stor opmærksomhed fra interessenter i hele regionen, med besøg fra Vejens Borgmester Egon Fræhr, Dansk Industri Sydvestjylland, Erhvervshus Sydjylland, Trekantområdet, Udvikling Vejen, GTS og naturligvis FORCE Technologys egne medarbejdere.
Borgmesteren hilste byggeriet velkommen og udtrykte glæde over, at det nye anlæg vil tiltrække både flere besøgende fra hele verden og nye medarbejdere fra regionen.
”FORCE Technology er en visionær virksomhed, der har sat Vejen på verdenskortet og inspirerer andre virksomheder i regionen til vækst, nytækning og innovation. Det er en stor glæde for mig, at det kommende MEGA loop ikke blot vil fastholde arbejdspladser i Vejen, men også skabe nye arbejdspladser, der vil tiltrække borgere fra hele regionen”, fortalte Borgmesteren i sin tale.
Byggeriet af MEGA loop blev officielt indviet kl. 10.30, hvor Hanne Christensen sammen med Borgmester Egon Fræhr tog første spadestik på byggeriet.
Forventningen er, at det færdige byggeri og anlæg står klar i januar 2023, hvor det vil kunne kalibrere flowmålere i alle størrelser med et tryk på 0-65 bar og flow på 0-50.000 m3/t, og en kalibreringsnøjagtighed på under 0,15%. Denne kapacitet vil gøre MEGA loop til ikke blot til det største kalibreringsanlæg i verden med også helt unikt på markedet.
Relateret indhold
Testfaciliteter i den grønne omstilling
/Begivenhed
Test og dokumentation til produktion og infrastruktur for brint og CO2
Power-to-X konference: Skalering og implementering
/Begivenhed
Få indsigt i PtX skalering, implementering og sektorkobling den 29. januar 2025.
FORCE Technology klar med nye indsatsområder
/Nyhed
FORCE Technology klar med nye indsatsområder.