Lavpris optiske chips med lavt strømforbrug til applikationer, der kræver opfattelse af billeder, farve-, lys- og afstandsmåling samt bevægelseskontrol.

ASIC-afdelingen i FORCE Technology udvikler og sælger lavpris optiske chips med lavt strømforbrug til forskellige sensorapplikationer.

Gennem årene har vi udviklet billedsensor chips og IC’er til forskellige sensorapplikationer, der er kendetegnet ved et lavt strømforbrug, høj følsomhed og hurtige billedopdateringer. De intelligente, single-chip optiske systemer, vi designer, er blevet integreret på en række industrielle områder såsom IoT, bevægelses- og luminansdetektering, objektsporing og datakommunikation via RF-links.

Benromach - et højtintegreret system-on-chip til vision applikation

Vi har designet en vision chip med lav billedopløsning og lavt strømforbrug. En vision chip minder meget om en CMOS Imaging chip, som er den vigtigste komponent i ethvert kamera.

En CMOS-chips opgave er hovedsagelig at konvertere de fotoner, som rammer pixelområdet, til elektroner. Disse elektroner danner en elektrisk ladning, som en kondensator konverterer til en spænding. Denne spænding bliver derefter forstærket og konverteret, hvilket resulterer i en digital værdi i spektret fra mørkt til lyst.

I et kamera vises den digitale værdi på en skærm og danner et billede, som det menneskelige øje kan se. I modsætning til et traditionelt kamera, er formålet med en vision chip direkte at analysere billedet og opnå en højniveauforståelse ved hjælp af algoritmer.

Få mere at vide om optiske chips (på engelsk) eller kontakt os for at få mere at vide.

FAQ om Benromach vision chip

Udvalgte cases

Gooee: Verdens mindste sensor til LED

DELTA – a part of FORCE Technology er leverandør af en vigtig komponent i det revolutionerende Gooee IoT Lighting økosystem, som giver en hidtil uset kontrol og energieffektivitet til virksomheders belysningssystemer.

Gooee systemet bruger verdens mindste sensor til LED, som har Artificial Eye-teknologi fra DELTA – en del af FORCE Technology. Sensoren kan overvåge miljømæssige, menneskelige og LED forhold, herunder bevægelse, retning, omgivende lys, LED farvetemperaturvarians (CCT) og LED lux-varians – alt sammen i en lille 5 x 5 mm chip.

Læs hele casen her (på engelsk).

OPDI Technologies: Den undersøiske berøringsskærm

DELTA – a part of FORCE Technology og OPDI Technologies A/S indgik et strategisk partnerskab til fremstilling af et applikationsspecifikt integreret kredsløb (ASIC).

DELTA – a part of FORCE Technology hjalp til i bestræbelserne på at finde kunder og investorer til at gøre en genial idé til virkelighed. Dette lykkedes og resulterede i etableringen af O-Net WaveTouch Ltd. I foråret 2014, var det første færdige displaymodul til en berøringsskærm, der virker, når den er våd, klart.

Læs hele casen her.

3M: Svejsehjelm

DELTA – a part of FORCE Technology har faciliteret et teknologisk fremskridt ved at udskifte det eksisterende elektroniske styresystem med en produktspecifik mikrochip, en ASIC, der er designet af DELTA – a part of FORCE Technology.

Denne chip og Speedglas™ svejseskjolde med Adflo™ åndedrætsværn fra 3M forebygger effektivt øjenskader forårsaget af farlig lysstråling fra svejseprocessen samt sygdom fra indånding af giftige svejserøg – og samtidig tilbyder hjelmen en høj grad af komfort.

Læs hele casen her.