Risikovurdering af kemiske stoffer i forbrugerprodukter

FAQ

• Risikovurdering – hvad er det?

  En risikovurdering er en vurdering af, om et specifikt kemisk stof i f.eks. et forbrugerprodukt udgør en risiko.

  En risikovurdering kan foretages enten for miljøet eller forbrugerens sundhed. I en risikovurdering betragtes både det kemiske stofs farlighed og den mængde af stoffet, som naturen eller forbrugeren udsættes for (eksponering).

  Ofte anvendes der ’worst case’ betragtninger og antagelser om langvarig udsættelse for stoffet. 

• Kemikaliestrategi – hvorfor det?

  Som bruger af kemiske stoffer og blandinger eller sælger af forbrugerprodukter er man underlagt forskellige krav omhandlende alt fra sikker håndtering af kemikalier og produktindholdsbegrænsninger til kommunikation (f.eks. datablade eller indhold af uønskede stoffer).

  Anvender en virksomhed flere forskellige additiver, kan der således være behov for en udførlig kemikaliestrategi herunder et systematisk og effektivt kemikaliestyringssystem.

  En kemikaliestrategi kan også omhandle en strategi for, hvilke typer af kemiske stoffer man ønsker, ens produkter skal være fri for, når de sælges på markedet. Strategien kan bl.a. tjene til at sikre optimal anvendelse af additiver, korrekt dokumentation fra leverandører, rettidig omhu i forbindelse med nye lovkrav og vidensdeling på tværs i organisationen.

  En god kemikaliestrategi kan spare en virksomhed for ubehagelige overraskelser, som f.eks. at skulle trække ulovlige produkter tilbage fra markedet eller at skulle udfase et vigtigt additiv på kort tid.

• Hvad er uønskede kemiske stoffer?

  Uønskede kemiske stoffer er stoffer, der har en række uønskede effekter enten på miljø eller sundhed. Der kan være forskellige definitioner af uønskede effekter.

  Miljøstyrelsen bruger i deres Liste over uønskede stoffer en definition, der bl.a. går på klassificering. Dvs. stoffer på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer er kemiske stoffer, der er klassificeret som CMR (dvs. kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadelige), eller som har potentielt hormonforstyrrende egenskaber. Herudover er særligt miljøfarlige stoffer omfattet. Der er dog også anvendt andre kriterier i udvælgelsen, f.eks. stoffer, der udgør et specielt problem for drikkevandet i Danmark eller i affaldsstrømmen.

  I REACH lovgivningen anvendes Kandidatlisten, der er en liste over særligt problematiske stoffer (Substances of Very High Concern (SVHC)). Stoffer kan optages på denne liste, hvis de er kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionsskadende, særligt miljøfarlige (persistente, bioakkumulerende og toksiske (PBT) eller meget persistente og meget bioakkumulerende vPvB) eller andre stoffer med alvorlige virkninger på mennesker eller miljø (f.eks. hormonforstyrrende stoffer). 

• Hvad siger Produktsikkerhedsloven om indhold af kemiske stoffer i produkter?

  Ifølge Produktsikkerhedsloven må producenter kun sælge produkter, hvis disse er sikre.

  Et produkt anses for at være sikkert, hvis der ikke opstår en risiko eller kun en begrænset eller acceptabel risiko for sikkerheds- eller sundhedsmæssig fare for forbrugere ved anvendelse af produktet. Herunder gælder således også den sundhedsmæssige risiko, når forbrugere ved anvendelse af produktet udsættes for de kemiske stoffer, produktet indeholder.

  Det er således kun i en risikovurdering – dvs. en vurdering af indholdsstoffernes farlighed og eksponering for disse, at det er muligt at vurdere, om et evt. indhold af kemiske stoffer i produkter er i strid med Produktsikkerhedsloven eller ej.

  I tilfælde hvor sikkerheden er dækket af en produktspecifik lovgivning, som f.eks. for e-cigaretter eller legetøj, så er det den produktspecifikke lovgivning, der er gældende.

• For hvilke forbrugerprodukter er Produktsikkerhedsloven gældende?
  Produktsikkerhedsloven gælder generelt for alle forbrugerprodukter, med mindre der eksisterer særskilte regler på området. Dvs. at for produkter som elektroniske cigaretter (e-cigaretter) og e-væsker, legetøj og kosmetiske produkter, hvor der findes særskilt lovgivning vil det være denne produktspecifikke lovgivning, der først og fremmest er gældende. 
• Hvilke lovgivningskrav er der til indhold af farlige kemiske stoffer i produkter?

  Der eksisterer en lang række af krav til indhold af kemiske stoffer i produkter. Disse krav kaldes anvendelsesbegrænsninger og er forbud mod anvendelse af visse stoffer over en bestemt koncentrationsgrænse i visse produkter eller materialer. Nogle krav gælder kun for specifikke produkttyper eller materialer, og nogle produkttyper har deres egne lovgivningskrav (f.eks. legetøj og e-cigaretter/e-væsker). Der er sat krav til indhold af kemiske stoffer i produkter i både EU regi og dansk regi. I EU regi findes der bl.a. en række begrænsninger til indhold af kemiske stoffer i produkter via REACH (bilag XVII).

• Er forbudte stoffer altid specifikt listet i lovgivning?

  Nej. For mange forbrugerprodukter, herunder legetøj, elektroniske cigaretter (e-cigaretter) og e-væsker er lovgivningskrav omkring indhold af kemiske stoffer ofte angivet bredt, såsom:

  • Må ikke indeholde stoffer, der kan udgøre en risiko for sundheden ved forventet normalt brug af produktet
  • Må ikke indeholde stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller mutagene.

  Dog er der i mange tilfælde specifikke grænseværdier for specifikke stoffer – i kombination med ovenstående ’brede formuleringer’. Der skal således i de enkelte tilfælde foretages en risikovurdering af om identificerede indholdsstoffer vil kunne udgøre en risiko for menneskers sundhed under normalt brug.

  Læs mere om risikovurdering af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. 

   
• Hvad er REACH?
  REACH står for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances.
  
  REACH er den fælles europæiske kemikalielovgivning. Alle produkter – både kemiske produkter og forbrugerprodukter – som sælges på det europæiske marked er underlagt denne kemikalielovgivning. For alle forbrugerprodukter er der krav om, at indhold af særlige farlige stoffer skal kendes og videreformidles i leverandørkæden.

  Læs mere: Kemikalielovgivningen REACH - Miljøstyrelsens hjemmeside.

• Hvad betyder kravet om registrering og forbud i REACH?
  REACH stiller krav til virksomhederne om registrering af kemikalier (kemiske stoffer), hvis de produceres eller importeres i mængder mere end 1 ton per år. Med en registrering skal indleveres en række oplysninger om det kemiske stofs egenskaber og farlighed.
  
  Derudover indeholder REACH en række forbud mod udvalgte kemikalier i forskellige produkter eller brugssituationer (kaldet begrænsninger), som man som virksomhed er forpligtet til at overholde.

  Læs mere:Se listen over begrænsninger på det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) hjemmeside.

• Hvad betyder kravet om informationspligt i REACH?
  REACH stiller krav til informationspligt om særligt farlige stoffer i alle varer - såkaldte ”artikler”.  
  
  Informationspligten i REACH betyder, at alle, der sælger forbrugerprodukter med fast form, fx tøj, cykelslanger, sko, elektronik og køkkengrej, skal videregive information til kunderne, hvis varen indeholder mere end 0,1 % af et stof på EU’s såkaldte Kandidatliste. Kandidatlisten er en liste over særligt farlige stoffer (Substances of Very High Concern – SVHC). 
  
  Dette betyder at virksomheder er forpligtet til at undersøge og dokumentere om deres varer indeholder stoffer som befinder sig på EU's Kandidatliste, og videregive denne information i leaverandørkæden. Virksomheder er forpligtet til løbende at holde øje med de nye stoffer, der kommer på EU’s Kandidatliste to gange om året.

  Læs mere: Se Kandidatlisten på det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) hjemmeside.

• Er EU's Kandidatliste en statisk liste?
  EU's Kandidatliste er dynamisk og udvides to gange årligt med nye stoffer. Derfor er importører, forhandlere og detailhandlen forpligtet til løbende at følge med i udviklingen for at sikre, at deres produkter til alle tider lever op til gældende lovkrav.
• Gælder REACH også for forbrugerprodukter?

  Ja. REACH indeholder en række krav (anvendelsesbegrænsninger) til indhold af kemiske stoffer i produkter.

  Nogle krav gælder kun for specifikke produkttyper. Herudover indeholder REACH et krav om (oplysningspligt), at for alle artikler (dvs. forbrugerprodukter) skal sælgeren af et produkt oplyse om et evt. indhold af særligt problematiske kemiske stoffer (stoffer på REACH Kandidatlisten), hvis forbrugeren spørger og hvis indholdet af Kandidatliste-stoffer overstiger 0,1 % (vægtprocent). Sælgeren har 45 dage til at give forbrugeren et svar på en forespørgsel.