Brug Total Cost of Ownership (TCO) i stedet for kun at se på indkøbsprisen ved indkøb af produktionsudstyr til fødevareproduktion - der er væsentlige ressourcemæssige besparelser at hente.

Et bilkøb er ofte en langtidsinvestering, hvor man foretager en række vurderinger og sammenligninger inden et køb. Er man ikke selv tilstrækkelig fagkompetent, rådgiver man sig ofte med nogen, der er det. Således foretages en vurdering og sammenligning af de forskellige parametre, man kan finde frem til, omkring de udvalgte biler (brændstof, -forbrug, forventede kørte km, reparationsomkostninger, vægtafgift, sikkerhed mv. ).

Derefter vælges den bedste bil til dit behov – hvilket ikke nødvendigvis er den billigste bil. Uden vi er klar over det, er det en form for Total Cost of Ownership – TCO, man bruger til at vurdere hvilken bil, der skal investeres i. 

Indkøb af udstyr er, ligesom bilen, en langtidsinvestering, hvor der bør indgå en faglig kompetent vurdering – altså en beregning af Total Cost of Ownership (TCO). Vurderingen af prisen bør tilgås med en mere differentieret vurdering end blot ”indkøbsprisen”, således at de samlede driftsomkostninger også indgår i vurderingen inden købet. Men har man disse kompetencer i virksomhedens indkøbsafdeling?

Hvad er Total Cost of Ownership - TCO?

TCO kan opfattes som et isbjerg – der som bekendt, er størst under vandet (80-85 %). Indkøbsprisen kan betragtes som ”toppen af isbjerget” – altså et beløb svarende til 15-20  % af det reelle TCO, mens alle øvrige driftsudgifter beløber sig til en ~ 80 - 85 % af det reelle TCO.

Figur 1: Total Cost of Ownership – TCO – er ”totalomkostningerne” ved et udstyr. Billedeligt kan TCO sammenlignes med et isbjerg, hvor toppen af isbjerget er indkøbsprisen (15-20% af isbjergets volumen), mens de totale driftsomkostninger beløber sig på 80-85%, svarende til den del af isbjerget, der er under vandet. Som beskrevet i nedenstående afsnit, kan forbedring af hygiejnisk design og få ændringer i processer/procedurer udmønte sig i en effektivisering af rengøring, hvor der er betragtelige ressourcebesparelser (tid, vand og rengøringkemikalier) som afkast. 

En stor del af udfordringen ligger i, at det hos mange fødevarevirksomheder er indkøbsafdelingen, der står for køb af udstyr. Deres kompetencer ligger ofte uden for det fagkompetente felt for produktion, produktkvalitet, mikrobiologi, materialer, rengøring mv. Derfor kan vigtige elementer glemmes i både kravspecifikation og/eller beregningen af TCO.

Stor opfordring: Uddan og brug personalet aktivt hele vejen rundt – således, at der bliver tænkt over alle aspekter inden køb af udstyr. Herved sikres det, at man investerer i det rigtige udstyr, og at man ikke efterfølgende opdager nogle ”hovsa’er”, som kan være rigtig dyre at rette op på. Ingen kan være eksperter på alt – hver har sine spidskompetencer – men det handler om at bruge dem korrekt. Dette kan ses direkte på bundlinjen.

TCO og rengøring – betydning af hygiejnisk design og ressourcer brugt i rengøring

Få ændringer i det hygiejniske design kan betyde, at produktionsudstyret er en hel del hurtigere at rengøre. Det er vigtigt, at tænke på det hygiejniske design som helhed. Herunder nævnes blot få af de hygiejnisk kritiske hotspots, der ofte observeres i udstyr: 

  • Overfladers tilstand (revner, sprækker, pittings mv.) og ruhed – også på det brugte udstyr
  • Samlinger, vinkler og rundinger, specielt hvor der er produktkontakt
  • Drænbarheden, hvor skråtstillede emner er nemmere at rengøre og er drænbare
  • Tilgængeligheden af udstyret – hvor det er hurtigere at holde rent, når det er nemmere at komme til. 

Når det hygiejniske design forbedres vil den beregnede TCO også blive bedre, idet der opnås en ressourcebesparelse ved rengøringen. 

5 minutters besparelse om dagen – batter det noget?

Når der arbejdes med optimering i rengøringen, er det altid ekstremt vigtigt, at der hele tiden er ekstra fokus på rengøringskvaliteten, således at man sikrer, at der ikke sker et langsomt skred i resultaterne fra rengøringsvalidering. Det er selvføglelig også vigtigt, at man har tænkt over, hvor og hvad der undersøges for i rengøringsvalideringen, således at det er de rette parametre, der indgår. 

Når man sidder med regnestykket, kan 5 minutters kortere rengøring pr. gang ikke lyde af meget – men over blot 1 år, med en produktion på (kun) 5 dage pr. uge, giver det trods alt en længere mulig produktionstid på godt 21 timer pr. år. 

Betragtes de større produktionssteder, hvor der fx køres produktion 24-7-365 i lukkede produktionssystemer, med en produktionslængde på 10 timers og 2 timers rengøring, vil en besparelse på blot 5 min i rengøringstiden, give en årlig gevinst på 61 ekstra timers mulig produktion pr. år.

Dette er kun den tidsmæssige besparelse, hertil skal lægges besparelse i forbruget af hhv. vand og rengøringskemikalier. En prissættelse af de ekstra timers produktion afhænger af, hvad det koster at producere en ekstra time – kontra hvad der kan tjenes – giver det et plus, er det en god forretning. I sådanne tilfælde kan det give en markant mer-indtjening at have denne ekstra produktionstid.

Har produktionsapparatet i produktionsvirksomheder svært ved at følge med efterspørgslen, er der risiko for at rengøringen, af de uerfarne inden for kontamineringsrisici og mikrobiologi, bliver anset som ”spildtid” og at rengøringstiden ukritisk bliver reduceret. Vær varsom med det.  I mange produktioner kan rengøringen sagtens effektiviseret på en fornuftig måde, således at man med få konstruktionsændringer i produktionsudstyret – altså bedre hygiejnisk design - samt eventuelt ændringer i arbejdsprocedurer kan opnå samme rengøringskvalitet på kortere tid. 

Eksempel: Resultater fra feltforsøg – samme rengøringskvalitet – markant ressourcebesparelse

Ovenstående betragtninger er blot tænkte eksempler. Ved at optimere på det hygiejniske design, processer og  procedurer er der i et feltforsøg fra fødevareindustrien, opnået betragtelige besparelser i ressourceforbruget i rengøringsprocessen. Efter et år med disse ændringer er resultaterne for rengøringsvalideringen stadig i styring. 

I feltforsøget opnås ressourcebesparelser i både tid, vand og rengøringskemikalier. Således spares omkring 9% i forbrugt tid til rengøringen, mellem 14 -17% besparelse i vandforbrug og ca. 5% besparelse i rengøringskemikalier. 

Besparelsen i forbruget af tid betyder, at der nu er kapacitet til at udvide produktionstiden. Som følge af den nyligt afsagte dom vedr. beskatningsgrundlaget i vandsektoren, har besparelsen i forbruget af vand også stor betydning for økonomien.

I feltforsøget var det tydeligt, at når der er forståelse for hinandens arbejdsgange og processer samt når den gode og synlige ledelse fungerer, er det nemmere at opretholde de små daglige ressourcebesparelser i rengøringsprocessen. Det er vigtigt at pointere, at det ikke bare er at løbe hurtigere, men at det gøres på en fornuftig og gennemtænkt måde. Kun på denne måde kan resultaterne for rengøringsvalideringen holdes i styring samtidig med, at der spares på ressourcerne. 

Få minutters besparelse hver dag giver på årsbasis kontant afregning i form af ressourcebesparelse i tid forbrugt på rengøringen, mindre forbrug af vand og rengøringskemikalier. Hermed opnås er forbedret resultat på bundlinjen. 

 

Artiklen er skrevet af Annette Baltzer Larsen FORCE Technology og Kim Petersen, FoodSafe og bragt i magasinet Plus Proces nr. 4 2018

Forskning og udvikling

I projektet: ”Nye rengøringsstrategier i fødevarebranchen: Øget oppetid og høj fødevaresikkerhed”, udarbejder FORCE Technology et "safety window" for udvalgte korrosive kemikalier  (desinfektionsmidler), som anvendes i rengøringsprocedurer. Ud fra dette vindue kan det bl.a. vurderes, om desinfektion ved en højere temperatur i kort tid kan anvendes uden øget risiko for korrosion af materialet.

Derudover arbejder FORCE Technology med hygiejnisk design og muligheder for kontinuert dekontaminering af specifikke hot-spot steder. Til projektet er knyttet en følgegruppe, som følger projektet og dets resultater. Derudover fungerer følgegruppen også som netværk for de deltagende virksomheder. 

Læs mere om projektet eller kontakt Annette Baltzer Larsen for yderligere information.