Brandhæmmere i elektronikaffald er en udfordring for genbrug

Flammehæmmere i fokus

På verdensplan bliver sikkerhedsbestemmelserne for materialer der anvendes i fx byggeriet og i elektronik da også strengere og strengere. Det er derfor i stigende grad nødvendigt for producenterne at tilsætte brandhæmmere til plast, der anvendes til blandt andet elektronik.

En af de foretrukne brandhæmmere i elektronik er bromerede flammehæmmere. Bromerede flammehæmmere har dog vist sig at have negative påvirkninger på både miljøet, hvor det bl.a. ophobes, og mistænkes for både at være hormonforstyrrende og årsag til fosterskader. Derfor er der på verdensplan vedtaget regulering, der skal begrænse udbredelsen af de problematiske bromerede flammehæmmere. De er reguleret i RoHS direktivet, REACH- og POP-forordningerne og globalt i Stockholmkonventionen.

På baggrund af ovenstående har Rossen Recycling Company A/S ønsket at undersøge udbredelsen bromerede flammehæmmere i elektronikaffald. I et MADE demonstrationsprojekt har Rossen samarbejdet med FORCE Technology og Teknologisk Institut omkring at karakterisere mængden af brom i elektronikaffald.

Analyse af elektronikaffald

Analyse af udvalgte elektronikprøver har vist, at der fortsat findes store mængder brom i det elektronikaffald, der indsamles i 2020.

Undersøgelserne viser også, at brom anvendes i de fleste elektronikprodukter. Der er dog undtagelser, bl.a. er der ikke brom i eksempelvis en elkedel.

Eksempler på målinger foretaget på udvalgte prøver, og heri ses, at mængden af brom i visse prøver er over 10%.

Vores gennemgang af elektronikaffaldet viste, at der var stor variation af mængden af brom fra genstand til genstand. Derfor blev det undersøgt, om der var tendenser i mængden af brom i prøven i forhold til forskellige parametre som: strøminput, plasttype, effekt, producent og anvendelse. Der blev også fundet stor variation i indholdet af brom på tværs af disse parametre. Der blev også observeret forskellige typer af plast. Der var ikke nok målinger til definere, hvor hyppigt brom var til stede i hver plasttype.

I projektet fandt man at produkter med strømforsyning i form af et batteri, eller med lav spænding, generelt havde lavere indhold af brom. Elektronik til fødevarekontakt, som f.eks. elkedel eller legetøj, havde lavt eller intet indhold af brom. Det er dog svært at sige noget med sikkerhed, da variationen af brom i de målte genstande var så stor.

Projektet har vist, at brom stadig findes i elektronikskot med meget varierende indhold. Det gør det svært at sortere og genanvende plasten i forhold til gældende lovgivning, da mængden af brom skal måles for hver genstand. Det giver praktiske udfordringer, som der skal løses, hvis vi skal have styr på problemet med elektronikaffald i fremtiden.