Test og dokumentation af komponenters egnethed til brintdistribution
Trods manglende standarder for brintdistribution kan dansk infrastrukturejer fortsætte udvikling af pilotanlæg til brintdistribution efter test af komponenters egnethed i brint.
Det danske gasnet leverer naturgas til de danske forbrugere, men kan det også bruges til brint i fremtiden?
En vigtig del af den grønne omstilling og det danske Power-to-X-eventyr er at kunne distribuere brint i det danske gasdistributionssystem. Ved at bygge prototype anlæg til brintdistribution kan man simulere, hvordan det bliver at operere i et fremtidigt brint gasnet med både modtage- og afgangsstation og en tryksat ledning.
Manglende standarder vanskeliggør valg af komponenter til brintdistribution
Eftersom der endnu ikke findes standarder og godkendte testmetoder til at godkende komponenter efter, kan det være svært at navigere i både som leverandør af komponenter og som anlægsejer, der skal designe et anlæg med brintegnede komponenter.
”En mulighed er at gå dialog med Sikkerhedsstyrelsen, det kan give et overblik over risikoparametrene ved brintdistribution,” fortæller Ditte Bilgrav Bangsgaard, specialist hos FORCE Technology. ”I flere Power-to-X-projekter, som FORCE Technology har været involveret i, skal der anvendes 3. parts certificerede komponenter til anlægget. Alternativt skal anlægsejeren skaffe nødvendig dokumentation for eventuelle komponenter, der tidligere har været testet til brint,” fortsætter hun.
For at hjælpe brintdistributører og andre interessenter i Power-to-X-projekter i mål har FORCE Technology udviklet et testprogram, der bl.a. indeholder lækagetest og materialevurderinger. Det er også muligt at få rådgivning og faglig sparring omkring, hvordan man får godkendt et anlæg af myndighederne, for alle bevæger sig endnu i ukendt farvand.Ditte Bilgrav Bangsgaard / Specialist, FORCE Technology
Test sikrer dokumentation til egnethedsvurdering
Hvis anlægsejeren ønsker at bruge komponenter, der tidligere har været testet til brint, skal brintegnetheden bekræftes jf. de lignende guides og standarder, der findes som fx ASME B31.12 og Bek. 99.
”For at hjælpe brintdistributører og andre interessenter i Power-to-X-projekter i mål har FORCE Technology udviklet et testprogram, der bl.a. indeholder lækagetest og materialevurderinger,” forklarer Ditte. ”Det er også muligt at få rådgivning og faglig sparring omkring, hvordan man får godkendt et anlæg af myndighederne, for alle bevæger sig endnu i ukendt farvand,” supplerer hun.
Viden som grundlag for fremtidig brintdistribution
Der er stadig lang vej, før brintdistribution bliver lige så selvfølgeligt som naturgasdistribution, og med tiden kommer der standarder på området, så det bliver lettere at udvikle anlæg og få dem godkendt.
”Nye standarder er under udvikling, og vi følger det tæt. Desuden bidrager vi gerne med den læring og den viden, vi har fået genereret i vores arbejde med Power-to-X-projekter”, slutter Ditte Bilgrav Bangsgaard.
Relateret indhold
Brintinfrastruktur – en del af Power-to-X
/Artikel
Brint kræver specielle materialer til infrastrukturen. Vi tilbyder tests, analyser og rådgivning.
Power-to-X – krav til materialer, test og lagring
/Industri
Omstilling af energiforsyningen til nye energiformer stiller krav til virksomheder og teknologier.
HPHT-test i et realistisk miljø
/Facilitet
HPHT-faciliteter til test af metaller, belægninger, polymerer, kompositter og samlinger/komponenter.