Rådgivning inden for miljøstrategi, -dokumentation og -kommunikation som sikrer, at dine budskaber formidles korrekt og er velunderbyggede.

Miljøkommunikation skaber værdi

Der stilles stadig større krav til virksomheders miljøkommunikation og arbejde med bæredygtighed. Hvor miljøforhold og strategi kan være en kompleks størrelse at arbejde med, skal kommunikationen herom derimod være tydelig, troværdig og veldokumenteret. Ønsker du at synliggøre jeres indsatser for bæredygtighed, er der desuden særlige regler for den underbyggende dokumentation.

Ved revision af årsregnskabsloven er de største danske virksomheder blevet pålagt at rapportere om og hvordan, de arbejder med bæredygtighed og CSR (Corporate Social Responsibility). 

Men også for mindre virksomheder kan der være forretningsmæssigt potentiale i at arbejde strategisk med virksomhedens miljøkommunikation. 

Services inden for miljøkommunikation

 
Vi tilbyder en række services inden for kommunikation af miljøstrategi og -dokumentation. Vi tager altid udgangspunkt i dit behov og den konkrete situation, din virksomhed befinder sig i:  
  • Miljøstrategi

    Vi tilbyder at fungere som sparringspartner i forbindelse med fastlæggelse af en overordnet strategi på miljøområdet eller strategiske indsatser på specifikke delområder, f.eks. i forbindelse med målsætningerne i et etableret miljøstyringssystem. 
  • Bæredygtighedskommunikation

    Vi rådgiver om, hvordan virksomhedens arbejde med sociale, etiske og miljømæssige forhold kan formidles, så du overholder gældende lovgivning om bæredygtighedskommunikation og undgår greenwashing. Hvad må du eksempelvis hævde i din markedsføring, og hvilken dokumentation er påkrævet?
  • Miljøvaredeklarationer

    Vi kommunikerer resultaterne af en miljø- eller livscyklusvurdering (LCA) for et produkt til den rette målgruppe og sikrer, at det lever op til kravene i gældende standarder.  
  • Rådgivning om miljømærkning

    Vi hjælper virksomheder med at opnå miljømærkelicens til produkter, f.eks. med det europæiske miljømærke Blomsten eller det nordiske miljømærke Svanen.

Helhedsløsning sikrer indfrielse af forretningspotentiale uden greenwashing

Vi tilbyder rådgivning, udarbejdelse, dokumentation og kommunikation af dine miljømæssige initiativer og resultater. Det betyder, at vi kan rådgive fra start til slut, så du har mulighed for at bruge ressourcer der, hvor det økonomisk og miljømæssigt giver bedst mening. 

Vi tilbyder at udarbejde beregninger, redegørelser og ansøgninger i forbindelse med kommunikation af miljø og bæredygtige initiativer, som sikrer, at du lever op til gældende standarder på området både i Danmark og i udlandet.  

Vores rådgivning og løsninger resulterer efterfølgende i, at dine initiativer og resultater kommunikeres til dine interessenter i overensstemmelse med gældende lovgivning og giver et retvisende og troværdigt billede af virksomheden. Dermed undgår du greenwashing og indfrier samtidigt de potentielle forretningsmuligheder, der ligger i kommunikationen til dine interessenter. 

Vores kompetencer inden for miljøkommunikation

Vores rådgivning og løsninger tager afsæt i vores ekspertise inden for de områder, der hører under bæredygtighed. Vi har selv arbejdet med bæredygtighedsrapporteringen i internationale virksomheder. Det giver et solidt grundlag for design af løsninger på såvel strategisk som operationelt niveau. 

Vi har mange års erfaring med rådgivning om og dokumentation inden for miljøkommunikation, hvor vi arbejder i henhold til internationalt anerkendte standarder.

Ønsker du at vide mere om miljøkommunikation, kan du kontakte os.

FAQ

byggevarer miljøvaredeklarationer EPD

Case

Større gennemsigtighed med miljøvaredeklarationer i vinduesindustrien

Et stadigt stigende fokus på de miljømæssige konsekvenser af byggematerialer har fået Vinduesindustrien og Grundejernes Investeringsfond til at igangsætte et projekt, hvor miljøbelastningen af forskellige vinduestyper kortlægges i miljøvaredeklarationer (MVD’er).
Rockwool stone wool

Case

Trendsættende LCA for Rockwool

En livscyklusvurdering og risikovurdering udarbejdet af FORCE Technology, viser at stenuld er konkurrencedygtigt isoleringsmateriale både i forhold til miljø og helbred.