Analyse og kontrol af forbrugerprodukter og materialer relateret til disse, incl. legetøj, fyrværkeri, skrabelodder, e-cigaretter og -væsker, tobaksprodukter, og sprøjter og kanyler.

FORCE Technology er markedsledende inden for materialeteknologi og kemiske analyser. Vi har nogle af de dygtigste specialister i kemisk analyse og råder over noget af det mest avancerede og moderne udstyr. 

Analyse og/eller kontrol af forbrugerprodukter relateret til bl.a. fyrværkeri, skrabelodder, e-cigaretter og legetøj

Vi udfører bl.a. kemiske analyser og/eller kontrol af mange forskellige typer af forbrugerprodukter og materialer relateret dertil, herunder bl.a. inden for:

  • Skrabelodder
    Test og analyse af skrabelodder til kontrol af kvaliteten af lodderne og ikke mindst for at sikre mod muligheden for snyd.
  • Legetøj og legetøjsprodukter
    Test og analyse af produkter og materialer, der bruges til legetøj. Analyser kan påvise, at produkterne overholder lovkrav til indhold af kemiske indholdsstoffer eller andre uønskede stoffer.
  • Fyrværkeri
    Undersøgelse og kontrol af fyrværkeri samt andre pyrotekniske artikler for danske og udenlandske importører. Vi laver ikke-certificerede tests, hvis du fx har problemer med et produkt eller vil vide hvad et bestemt produkt består af. 
  • E-cigaretter og e-væsker
    Analyse af nikotinindhold og forbudte tilsætningsstoffer i e-væsker til e-cigaretter. Analyser kan påvise om e-væsken overholder lovkrav til indhold af kemiske indholdsstoffer. Vi kan ligeledes analysere for indholdsstoffer i dampen fra e-væsker og e-cigaretter og holde resultaterne af testen op i mod lovgivningskravene. Vi laver kontrol af mærkning af e-cigaretter og e-væsker, herunder udregning eller kontrol af korrekt faremærkning af e-væsker ifølge CLP-forordningen
  • Cigaretter, tobak, tyggetobak og snus
    Analyse af nikotinindhold, tjære og forbudte tilsætningsstoffer samt mikroskopiundersøgelser til verifikation af plantemateriale.  
  • Sprøjter, kanyler og kanylebokse
    Visuel inspektion, mekaniske test, droptest, penetrationstest, migrationstest og bestemmelse i ændring af pH i sprøjter, kanyler og kanylebokse.
  • Tobakssurrogater
    Analyse af nikotinindhold, bestemmelse af aromastoffer og tørstof.

Generelt kan vi karakterisere og analysere for indhold af næsten alle uorganiske og organiske stoffer – i næsten alle matricer. Giv os udfordringen og lad os hjælpe med at løse evt. problemer.

Vi tilbyder altid dokumentation af vores analysearbejde tilpasset dit formål. Det kan fx være dokumentation for indhold af skadelige stoffer eller ej til dine kunder eller dokumentation til relevante myndigheder. Hvis du er i tvivl om præcist, hvilke lovkrav som dit forbrugerprodukt skal overholde, så kan vi også tilbyde at udrede hvilke, krav der er til lige netop dit produkt eller materiale.   

Skræddersyede kemiske analyser og rådgivning

Hvis du har specielle behov eller krav til dine analyser, som standardanalyser ikke kan opfylde, tilbyder vi skræddersyede analyser. Vi påtager os meget gerne usædvanlige udfordringer, som vi i tæt samarbejde med dig omsætter til brugbare løsninger. 

Vi tilbyder altid muligheden for supplerende rådgivning til et analyseresultat. Vores erfarne analysekemikere, metallurger, korrosionsspecialister og materialespecialister står klar til at hjælpe. Vi er specialiseret i opklaring af opgaver som, ”Hvad er det?” og ”Hvad gik der galt og hvorfor?”.

Vores materialespecialister og kemikere sikrer, med deres store bredde i erfaring og kompetencer, at du kun behøver én leverandør.

FAQ

Vandanalyse

Facilitet

Kemisk analyselaboratorium

Karakterisering af stort set alle stoffer og materialer, incl. luft, vand, brændsler mv.

Syn- og skønsmænd med solid erfaring

Har du brug for specialister, der kan lede en skønsforretning enten i Danmark eller i udlandet?