Danmark skal fortsat være i front, når det handler om høj hygiejne, sundhed og produktsikkerhed - også efter omstilling til mere grøn og bæredygtig produktion.

Af Annette Baltzer Larsen, Alan Friis og Julia Skov

Optimeret hygiejne er til stadighed et vigtigt emne for fødevare-, pharma- og sundhedssektoren. At være et skridt foran branchernes behov vil være til stor gavn for alle, og det er vi, når vi deler faglige kompetencer på tværs af brancher.

Nu er der etableret et nyt tværfagligt 'Kompetencecenter for hygiejne, sundhed og produktsikkerhed', der har base hos FORCE Technology, og som støttes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Her kan virksomheder i hele værdikæden få hjælp til at opretholde et højt niveau af hygiejne, sundhed og produktsikkerhed i forbindelse med omstilling til en mere bæredygtig produktion.

Centeret vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne, idet det er muligt at hente assistance løbende og tillige få adgang til skræddersyet kompetenceudvikling af medarbejdere, når der er behov for det.

De fleste produktionsvirksomheder i fødevare-, pharma- og sundhedssektoren ønsker at implementere bæredygtighed i vid udstrækning i deres forretning - ikke mindst i produktionen. Det kan give udfordringer, hvis ikke der findes værktøjer og metoder, der kan bevise, at hygiejne, sundhed og produktsikkerhed som minimum opretholdes ved omstilling til mere grønne og bæredygtige procedurer.

Derfor har FORCE Technology til stadighed fokus på udvikling af værktøjer og metoder inden for hygiejnisk produktion.

Målgrupper og fagområder

Der er mange aspekter i bæredygtighed, hvor de enkelte virksomheder skal gøre op med sig selv, hvilke aspekter der giver mest værdi for dem. 

Bæredygtighed kan således både være i optimering af processer og produktion, i den intelligente overvågning og i anvendelsen af nye materialer – eller måske en kombination af disse. Hygiejne, sundhed og produktsikkerhed skal sammen med bæredygtighed gå hånd i hånd. 

Bæredygtighed er overliggeren, og der arbejdes med bæredygtighed i forskellige afskygninger. Således vil der i ”bæredygtig produktion” og ”nye materialer” være fokus på fremstillingsleddet i såvel fødevare-, pharma- og sundhedssektoren, mens der i intelligent overvågning vil være fokus på primærproduktionen.

Målgruppen til aktiviteten er bred. Den primære målgruppe er produktproducenter og andre, som leverer et forbrugerrettet produkt. Den primære målgruppe omfatter:

  • Fødevareindustrien - både den primære produktion og den sekundære fremstillingsproduktion
  • Pharmaindustrien
  • Sundhedssektoren, hvor der primært vil være fokus på storkøkkener.

Den sekundære målgruppe er dog lige så vigtig, da den omfatter virksomheder, der er leverandører til den primære målgruppe. Er denne målgruppe ikke innovativ og med i den bæredygtige og hygiejniske front, kan det være svært for fødevare-, pharma- og sundhedssektoren at udnytte nye trends og stadig holde hygiejne, sundhed og produktsikkerhed på det høje ønskede niveau.

Den sekundære målgruppe omfatter således producenter af produktionsudstyr (leverandører af udstyrskomponenter, sensorer og styring af dataintegration mv.), producenter af produkter og teknologier til optimering af hygiejne i produktionsprocesser (rengørings- og desinfektionsmidler), rengøringsvirksomheder og rådgivere, som bl.a. projekterer nye produktionsanlæg. 

Figur 1: Det nye kompetencecenter for hygiejne, sundhed og produktsikkerhed. Centrets væsentlige aktiviteter omfatter udvikling af løsninger målrettet bæredygtighed, intelligent overvågning (IoT og AI) samt nye materialer. Effekterne vil kunne ses i flere brancher, idet der arbejdes med fødevare-, farma- og sundhedssektoren. I fødevarebranchen er både den primære produktion (husdyrproduktion) samt den sekundære fremstillingsproduktion. Derudover vil brancher, der leverer ind til de tre sektorer i stor stil kunne drage nytte af de udviklede værktøjer og metoder.

Effekterne af indsatsområdet vil være styrket konkurrenceevne for den danske fødevare-, pharma- og sundhedssektor, hvor krav om høj sikkerhed og kvalitet vil kunne suppleres med krav om dokumenteret bæredygtig produktion.

Som figur 1 viser, er der tre horisontale fagområder i fokus: Bæredygtighed, IoT og AI samt nye materialer. Disse fagområder er alle vigtige for både den primære og den sekundære målgruppe. 

Bæredygtighed

Bæredygtig produktion i hygiejnisk kritiske produktioner er et fagområde, hvor der i høj grad er fokus på optimering af rengøringsprocessen, så den bliver mere bæredygtig. 

I dag anvendes sensorer i rengøringen af det lukkede produktionsudstyr (CIP-anlægget). Det er sensorer, der måler på udførelsen af den faktiske rengøring og ikke på effektiviteten af rengøringen. Dvs. med anvendelsen af sensorer til måling af fx temperatur, flow, konduktivitet, pH og turbiditet kan den enkelte rengøring sammenlignes med de foregående, så man kan se, om rengøringen har været den samme som tidligere. Sensorerne kan også anvendes til optimering af rengøringens ressourceforbrug (vand, energi, rengøringskemikalier). Det er dog vigtigt, at effektiviteten fastholdes for at optimeringen er tilfredsstillende.

I projektet arbejdes videre med resultater fra tidligere projekter omkring validering af metoder til verifikation af rengøringens effektivitet. Det er vigtigt, at effektiviteten kan måles hurtigt og effektivt, specielt ved agile produktioner. Jo mere agil en produktion, der ønskes, desto vigtigere er det at kunne handle hurtigt, hvis en rengøring ikke har været så effektiv, som det er foreskrevet i egenkontrollen.  

Intelligent overvågning 

Med den intelligente overvågning er der fokus på at optimere sundhed og bæredygtighed i den primære husdyrproduktion. Det sker ved hjælp af overvågning af kritiske parametre for sundhed og hygiejne, som kan være sygdomsfremkaldende mikroorganismer, men også andre afledte faktorer vil indgå i den intelligente overvågning og dermed i databehandlingen.

I forbindelse med husdyrproduktion vil indsatsområdet etablere en platform, der skal danne grundlag for fremtidens veterinære beredskab. Tilstedeværelse af sygdomme i besætninger overvåges systematisk med henblik på at sætte ind så tidligt som muligt. Med afsæt i historiske big data, vil kunstig intelligens anvendes til at skræddersy programmer til hver enkelt lokation. Det giver mulighed for en mere intelligent, proaktiv og bæredygtig produktion igennem hele værdikæden. 

I det sekundære produktionsled vil indsatsområdet fokusere på at anvende og koble forskellige typer af sensorer (at-/online) og data fra produktionen og derigennem udvikle nye metoder til at designe og drive hygiejniske processer med øget bæredygtighed. 

Nye materialer

Nye materialer og overfladekvaliteter finder i stigende grad anvendelse i hygiejnisk kritiske miljøer inden for fødevare-, pharma- og sundhedssektoren. Der er stigende interesse for fx 3D-printede udstyrskomponenter, der introducerer helt nye overfladekarakteristika. Materialers egnethed vil blive vurderet både i forhold til direkte produktkontakt (FKM), men også i forhold til funktionalitet og levetid i produktionen. 

Der udvikles metoder til at vurdere den hygiejniske funktionalitet af nye overflader og overflader i drift og kæde denne viden sammen med, hvordan forskellige overfladetyper ændres over tid som følge af påvirkning fra omgivelser, produkter og processer.

Begrebet hygiejnefaktor er introduceret i tidligere artikler (Plus Proces nr. 7/2020 og Plus Proces nr. 2/2021). Med hygiejnefaktoren er det muligt at karakterisere overfladens rengørelighed. I dag beskrives overfladen udelukkende med en ruhed (Ra-værdi), som ikke er en særlig beskrivende faktor for overfladens rengørelighed. I projektet arbejdes videre med hygiejnefaktoren, der i sin første version kan vurdere overflader, hvor ruheden er forskellig. Det er vigtigt at kunne skelne overflader, hvor ruheden er ens, men hvor tætheden af ujævnheder (toppe/dale) er forskellig. 

Figur 2 viser skematisk en overflade med samme ruhed, men med forskellig antal toppe/dale vil alle sikkert vurdere den øverste overfladeprofil (a) mere åben og nemmere at holde ren, hvorimod den nederste overfladeprofil (b) er noget sværere at holde ren helt ned i dalene. 

To overfladeprofiler med samme ruhed
Figur 2: Illustration af to overfladeprofiler med samme ruhed; Ra-værdi. Det vil sige, at fordybningerne er lige dybe for de to overflader. Rengøringens effektivitet vil forbedres med en mere åben overflade. a) illustrerer en overfladeprofil med en større distance mellem fordybningerne – overfladen er derfor mere åben og nemmere at holde ren. b) illustrerer en overfladeprofil med smalle fordybninger og dermed en mindre åben overflade. Denne overfladeprofil er sværere at holde ren helt ned i fordybningerne.

Der, hvor det bliver rigtig interessant for brancherne, er, når overflader med samme ruhed kan skelnes i forhold til deres rengørelighed. Endnu mere interessant bliver det, hvis parametre kan måles med de håndholdte overflademålere, og beregninger af hygiejnefaktoren kan foretages i produktionen og dermed kan indgå i det hygiejniske vedligehold. 

Tværfaglig videnspredning

Projektet opererer således i et krydsfelt mellem hygiejne, bæredygtighed og effektivitet, hvor interventioner ét sted kan have konsekvenser et andet sted, fx i andre procedurer eller senere i produktionen, og hvor der derfor er et stort behov for videndeling, involvering og tværfaglig integration. 

Kompetencecentret for hygiejne, sundhed og produktsikkerhed er et tværfagligt kompetencecenter, hvor videndeling er i højsæde. Videnspredning vil foregå på flere forskellige måder, blandt andet oprettelse af en netværksgruppe med afholdelse af to årlige møder. Ønsker du at høre mere om netværksgruppen, eller vil du gerne være medlem af gruppen, så kontakt projektleder Annette Baltzer Larsen (abl@force.dk). Medlemskab til netværksgruppen er gratis. 

Andre videnspredningsaktiviteter er artikler, temadage, webinarer mv. Netværksgruppen får direkte besked om disse videnspredningsaktiviteter.